PuchKlub.dk ønsker ALLE en god Jul og godt Nytår! 

 

TAK til ALLE, der i et eller andet omfang har hjulpet PuchKlub.dk med, at komme SÅ godt fra start - og ikke mindst en stor TAK til vores medlemmer.

 

År 2006 er endnu ikke udløbet; selv om det hurtigt går den vej, men det har, for både Niels og jeg, været et EVENTYRLIGT år, som vi begge med STOLTHED kan se tilbage på!

 

Formålet med PuchKlub.dk er stadig, at der landet over, er fokus på bevarelsen af de gamle PUCH knallerter og vi i fælleskab er med til, at bevare netop den del af vor store fælles kulturarv!

 

En helt speciel TAK fra Niels og Lars til Torben Andersen, der er søn af den tidligere PUCH Knallert Importør O.E. Andersen - den mand, der startede PUCH-eventyret i Danmark. Ham, der har gjort det muligt for os alle, at få del i dette eventyr. Torben Andersen og hans firma O.E. Andersen Motor A/S, har i 2006 sponseret PuchKlub.dk med kr. 15.000,00
 
Ikke nok med, at vi i fælleskab har fået startet en seriøs Veteranknallert- og mærkeklub - vi har også formået at få mere end 220 PUCH interesserede til, at melde sig ind i 'klubben'!
 
Dette er sket på KUN 11 måneder, så noget rigtigt har vi åbenbart gjort i den forgange tid. Det har dog kostet os begge mange personlige resourcer, da vi nærmest er blevet overrumplet over den store interesse; men det er glædeligt, at der er kommet så meget gang i PuchKlub.dk på så kort tid.
 
Som tak til medlemmerne udtrækkes et medlem, der skal have en julegave af PuchKlub.dk
 
Vi ser frem til et nyt år med mange nye og spændende udfordringer.
 
Glædelig Jul og godt Nytår til alle fra
Niels Teilbæk og Lars E. Jensen
PuchKlub.dk
 
 
Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv