Hvidsten Kro Turen 2011

- og udtrækning af vinderen.

 
Hvem husker ikke 'Fætter Højben' fra nordjylland, der vandt hele 2 gange i PuchKlub.dk? Dengang var der mange skuffede medlemmer - ikke utilfredse, men sagen er jo den - det skal være fair overfor ALLE - selvom Kai jo én gang tidligere havde vundet!
 
Denne gang er det 'Anders And', der står for 'skud'.
 

Hvidsten Kro Turen

Med det 'in mind', at MS Klubben havde lagt et rigtig flot stykke arbejde for dagen forud for turen, de flotte sponsorpræmier og det gode vejr, så endte dagen for én i PuchKlub.dk ganske uheldigt. Det var 'Anders And', der blev udtrukket som vinder af den flotte PUCH Monza Juvel fra 1979.
 
 

 

Udtrækningen

På Hvidsten Kro blev vinderen udtrukket på computeren, som vi havde med. Det var Poul Erik fra Randers, som havde påtaget sig opgaven. Det er i øvrigt også Poul Erik, der har sat knallerten i stand.
 
Vinderen blev fundet og de mange deltagere på turen klappede højlydt, mens de sad med tårer i øjnene da det gik op for dem, at det ikke var én af dem, som var blevet udtrukket.
 

Gennemgang af medlemskab

Da vi sent på dagen var kommet hjem og havde pakket ud efter dagens helt formidable køretur, kunne vi først checke vinderen i databasen. Det viste det sig (desværre for vinderen, som vi nu kalder Anders And), at han havde GLEMT at forny sit medlemskab i tide. Derfor ser vi ikke anden udvej, end at lade udtrækningen 'gå om'. Det skal jo gå fair til for ALLE!
 

Praktiske oplysninger om en ny udtrækning

Så er vi jo tilbage, hvor vi startede. Hvem skal udtrække og hvornår?
 
Vi har i dag talt med Steen Jørgensen fra VeteranPosten.dk, der er villig til at hjælpe os med dette. Det er aftalt, at vi i fælleskab finder en dato, som passer ind i krammet. Han er lige nu travlt optaget med det kommende blad, men melder hurtigst muligt tilbage, så vi i det mindste kan få udløst spændingen og finde en ny 'Højben'.
 

Artikel om Hvidsten Kro Turen

Der kommer nyhedsbrev ud, så snart billeder og tekst er klar til hjemmesiden. Der er jo så mange svar på spørgsmålene, som for eksempel: Hvad fik man at spise? Hvem havde bagt kager? Hvor mange PUCH'er var der med på turen? Var der nogen, der ikke gennemførte? Hvor stor en is spiste Tresser? Hvem er 'Anders And'? - og, hvorfor var hunden King dog SÅ sur...?
 
Det og meget mere får du svar på, i næste nyhedsbrev omkring Hvidsten Kro Turen 2011
 
/red. PuchKlub.dk
 

 

Husk tilmelding til Sams tur i Borris - det er mandag den 13. juni, at turen køres - dér har vi jo fridag...

 
PuchKlub.dk har tilmeldt sig, så hvis 'nogen' vil have kasketter, benzin-filtre eller andet med fra PuchKlub.dk, så send os en mail eller ring i god tid i forvejen. Informationerne finder du på hjemmesiden.
 
 
Red. PuchKlub.dk
 

Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv