Mossøløbet 2012   En rigtig god tur arrangeret af Viggo og Hanne, der begge er medlemmer i Midtjysk Veteranknallert Klub.   Det lille værksted 'Smedien' på Gl. Kattrupvej 18, Eldrup, 8751 Gedved, dannede rammerne for en fantastisk dag, hvor man allerede fra første minut, følte sig meget velkommen.   Der var varme håndtryk, store smil og en atmosfære, man sjældent oplever første gang, man møder folk. Dét, og så Hannes ihærdighed for, at varte os alle op hele dagen, var i sig selv hele turen værd, selv om der var et par store 'nitter' på nogle tidspunkter gennem dagen, der godt kunne have være undgået.   Den ene store nitte var Lars's egen skyld, han kunne bare holde munden lukket på det rigtige tidspunkt. Den anden var verdens dårligste is, men den blev da reddet i sidste øjeblik af Hans, ligeledes medlem i Midtjysk Veteranknallert Klub.   Foruden alt dette, så gik turen, i følge Viggo, 'den forkerte vej' omkring Mossø, hvor vi blandt meget andet, kom omkring Ejer Bavnehøj - og madpakken, den var blevet smurt af konen aftenen i forvejen, så ALT var på plads til, at få en rigtig god dag med 'drengene og pigerne' - hvilket vi bestemt også havde!   Fotograf: Maria

Hanne og Viggo Olsen, der havde arrangeret denne gode tur

Rigtig gode rundstykker og dampende varm kaffe

 

Briefing før turen   Viggo gav lidt information om turen, før vi startede afsted på den cirka 55 kilometer lange tur, som vi skulle ud at køre.   Vi fik også at vide, at der skulle køres ordentligt og alle regler skulle overholdes. Det var ikke en løftet pegefinger, men han gjorde ret i, at sige det - man ved nemlig aldrig, hvornår uheldet er ude, så kan man komme det i forkøbet, så er det rigtig godt.     Hold afstand Som Viggo også sagde, så hold god afstand til den foran dig.   Selv om vi kun kører 30 kilometer i timen, så kan det pludselig gå gruelig galt, hvis dem foran pludselig holder stille. Der skal ikke altid så meget til, før der sker noget.     Stort knald Vi var ikke mere end lige kommet afsted, før vi hørte et kæmpe brag. Motorstøjen fra de 46 voldsomme veteranknallerter, blev pludselig overdøvet af et stort brag fra Benno's baghjul, der gav op for overtrykket. Benno havde dagen i forvejen skiftet slange, men han havde sikkert været lidt for god med kompressoren.     Vagn og følgebilen

Viggo Olesen, arrangør af Mossøløbet 2012 Men heldigvis var Vagn på pletten og havde plads på traileren til knallerten, og plads i bilen til Benno fra Grejs, som på den måde alligevel kom med på tur.   Vagn skal have et ordentligt klap på skulderen, for sin store indsats og sit gode humør, der smitter af på alt og alle omkring ham.   Han servicerede folk på bedste måde dagen igennem, og var ikke sen til at komme 'springende', når der var det mindste i vejen!

Så gik starten

Den yngre generation 'Vi er unge - men ikke dumme', lød det fra de tre yngste deltagere på Mossøløbet. Maria, Victor og Tobias var helt enige om, at nutidens plastikknallerter, hvis man da kan kalde dem det, ikke er værd at eje.   Det er dejligt, når de yngste går lige så meget op i, at bevare de gamle knallerter for eftertiden. "De har ingen køreegenskaber, og ingen 'sjæl', som de gamle maskiner." - lyder det fra dem alle tre.     Øverst til venstre Maria Nordvig, der kører på PUCH Maxi I midten Tobias Frich, der kører Kreidler og nederst Victor Hebsgaard, der kører PUCH Maxi.   Et godt øje med de yngste Vi ældre og mere erfarne kørere, holdt naturligvis godt øje med de tre yngste veteranknallertkørere, men det var tydeligt at se, at de alle har lært, at begå sig rigtig godt. De rakte armene ud, når der skulle drejes og op, når der skulle stoppes. Samtidig holdt de en god afstand til de forankørende, og var hele tiden oppe på 'dupperne'. Det skyldes jo nok en kombination af en god undervisning og sikkert en god opdragelse!         Horsens Folkeblad Jourmalist Mads Blenker og fotograf Morten Marboemmhsfo.dk, var begge mødt op hos Viggo og Hanne. Mads har skrevet en god artikel fra dagen, og Morten har krydret den med nogle gode billeder.

  

Peter Fredsted - formand for Midtjyskveteranknallert Klub   Peter gik og haltede en smule.   Det var tydeligt, at Peter på et tidspunkt var kommet til skade, så vi gik lidt tæt på og spurgte til hans helbred, da vi kunne se, at han kløede i nogle store sår på hånden, haltede meget på det ene ben og sagde av, av - når han grinede, hvilket han gjorde en del.   Jo se, sagde han og lagde op til den helt store fortælling, der faktisk kunne have endt meget værre, end det gjorde.   Hør nu her... "Jeg havde meldt mig til en veteranknallerttur, og i den forbindelse gjorde jeg knallerten køreklar. Da jeg mente den var i orden, så skulle jeg da lige ud og prøvekøre den, Som jeg heldigvis altid gør, så tog jeg også denne gang styrthjelmenen på."   "Jeg satte mig op på knallerten, vred gashåndtaget i bund, og den strøg bare derud'af", sagde han med et lumsk udtryk i øjnene" - "30 km. i timen føles nogle gange stærkt!"   Peter fortsætter med sin spændende berretning, "Knallerten kørte rigtig godt, så jeg vendte snuden hjemad igen. Da jeg var kommet godt op i fart, og tæt på at være hjemme, blev jeg pludselig og uden varsel 'skubbet' af knallerten. Det var et rådyr, der kom farende ud fra skovbrynet og brasede direkte ind i mig. Både knallert, rådyr og jeg tumlede rundt på vejen, og det var dér jeg fik skaderne.", siger han og griner med et 'av-av'.   "Efter lidt tid på asfalten kom jeg til mig selv, og fik knallerten ind til siden. Rådyret stod bare og kiggede lige ud i luften, men så heldigvis ikke ud til, at være kommet til skade. Pludselig 'vågnede' dyret op, drejede rundt og traskede stille og roligt ind i skoven, hvor det var kommet fra."   Det var tydeligt, at Peter var lettere påvirket af situationen, men fortsatte, "Når nu uheldet skulle være ude, så var det GODT, at jeg havde min styrthjelm på - og at dyret ikke tog skade. Selv slog jeg mit ben, min hånd og bøjede nogle ribben, så det gør ondt, når jeg griner" - sagde han med et 'av-av'.

Peter Fredsted, formand for Midtjysk Veteranknallert Klub 2012

Og så de mange fine 'rigtige' knallerter, der fortjener en ekstra fremvisning:

Endelig spisetid

Utrolig smukt sted

Klostermølle Naturcenter - den gamle papirfabrik, mølle og savværk   Da madpakkerne var spist, øl, kaffe og sodavand skyllet ned og regnen stoppet, gik vi en tur over på den modsatte side af vejen, hvor der var nedgang til Klostermølle Naturcenter. Det er et utrolig flot sted, hvor man også kan lægge til med kano, hvis man da ikke kommer på knallert.   Ved vandløbet ligger det nuværende turbinehus, der er opført i træ af Skov- og Naturstyrelsen i 1982, for at beskytte de to Francisturbiner fra 1909, som overlevede branden i 1974.   Det oprindelige turbinehus var opført i teglsten, bygget af munke, ved fabrikkens etablering i 1873, men det nedbrændte.   Jævnstrøm Fra 1917 produceredes jævnstrøm på Klostermølle. Der blev opsat lamper i fabrikken, i stuehuset og staldende samtidig med, at der blev installeret en dynamo, som leverede strømmen, når der blev arbejdet om natten.   Med fabrikkens fortsatte udvidelse opstod der behov for stabilitet i energiforsyningen, og i 1940'erne indrettede man derfor et akkumulatorrum til akkumulatorbatterier. Da der samtidig var behov for mere energi, end den som vandkraften kunne levere, blev der opstillet en dieselmotor, som dog ikke kørte under 2. Verdenskrig, på grund af mangel på brændstof.   Fra 1953 tilførtes ekstra strømforsyning fra Vilholt til Klostermølle, da træsliberiet på Vilholt blev nedlagt. På Klostermølle tog man en 180 HK elektromotor i brug.   Da søndagsarbejdet ophørte på Klostermølle i sidste halvdel af 1950'erne, blev en mindre turbine opsat i turbinehuset bag de to gamle. De store turbiner blev derpå stoppet om søndagen, hvor den lille kunne klare strømforsyningen alene.   Vekselstrøm Først i 1972 blev Klostermølle tilsluttet det almindelige elnet med vekselstrøm fra Galten Elværk.   Direkte remtræk Energien til at trække træsliberiets maskiner fik H. H. Holst fra vandkraften ved munkenes gamle opstemning. Fra kornmøllen førtes en ny kanal hen til et nyopført turbinehus med to turbiner, som trak fabrikkens maskiner via direkte remtræk på hovedakslen fra turbinerne.   Undertiden var det vanskeligt at tøjle naturens kræfter. I 1895 fortælles: "Fabrikken blev underskyllet, murene revnede, midtermuren imellem turbinerne helt brækket over, den bageste turbine sunket skjævt, 5" fundamentet underhulet, ligesom fundamentet under slibestenene helt underhulet".

Hvornår lærer Jensen, at holde munden lukket på de rigtige tidspunkter?   Regnen er for en stund holdt op og solen har igen fået overtaget.   Maven fyldt, knallerten brummer støt og roligt, humøret er højt, mobiltelefonen er slukket og min stille nynnen vokser hurtigt til en lille sang - der er jo ingen, der kan høre det, men alligevel - man skal sg* lære at holde munden lukket!   Det var én af dagens kiksere fra min side. Jeg ved ikke, hvor mange insekter, der nåede at finde vej ned i halsen på mig - men det var en del, og de smager altså ikke godt.      Så husk - luk munden, når du kører på knallert.

LEJ - med en utrolig flot himmel i horisonten

  

Bente fra cykelforretningen i Fredericia

Verdens dårligste is Smagen af insekter skulle væk - hurtigt. Hvad er så bedre end en is - oven i købet Økologisk?   Det Lille Gartneri i Emborg, lige overfor Øm Kloster, var noget af en prøvelse, men også en god oplevelse.   "JA, tænkte jeg, da vi kørte ind på parkeringspladsen ved Øm Kloster. Dér er sikkert mulighed for, at købe en is."   Normalt er jeg ikke den store is-spiser, men smagen af de små flyvende tingester skulle væk - hurtigt, og hvad kunne være mere velkomment i sådan en situation, end en is?   Knallerten kom op på støttefoden, og så ellers bare afsted til butikken, der foruden 'is' også har blomster, frugter, grøntsager, krukker og en masse delikatesser.   Ganske rigtigt - iskøleren stod næsten og kaldte på mig. Jeg fandt et lillebitte bæger med teksten: Økologisk vanilje is. Den blev skyndsomt betalt og låget flået af. Det var hér det gik op for mig, at det var en stor fejltagelse. Teksten på etiketten passede rigtig godt. Der var alt for meget vand i den (økologisk) - og næsten ingen vanilje. Den var ikke til, hverken at hugge eller stikke i og fik man endelig et lille stykke hugget af med den lille træpind (økologisk), så smagte det ikke af noget som helst.   Da jeg havde brokket mig i ca. 1 minut, så sagde Hans (Mariannes mand) - "dét klarer vi da nemt os to." Han tog mit lille isbæger og bar det resolut over i skraldespanden. "Nu er der ikke mere at brokke sig over", sagde han med et stort smil...! - og hvad - han havde jo ret!   Dét så Bente fra FACykler.dk og kommenterede det: "hvor er det dog synd for dig", sagde hun med et lille smil. "Prøv at smage et par af de specielle lakrids-kugler med chokolade på - jeg har lige købt dem i butikken! - du kan tro de smager godt!"   Det gjorde jeg, lidt modvilligt, men det kunne vel ikke blive meget værre. Smagen og ikke mindst følelsen af insekterne i halsen, var nærmest blevet voldsom nu. HOLD DA OP, hvor var de gode! - altså lakridskuglerne. Hvis isen var 'verdens dårligste', så var lakrids-kuglen ikke mindre end 'verdens bedste'.   Jeg skyndte mig ind og købte to poser lakrids-kugler med chokolade-drys - konen skulle også smage - hun ÆLSKER lakrids...   Det Lille Gartneri (www.detlillegartneri.dk) er meget mere end is og lakrids. Det bugner med kvalitetsvarer, som man bare må ind og se mere af - men du skal nok ikke købe din is dér...!

Vi er unge - ikke dumme... - men det er nu rart, at få lidt hjælp undervejs!   Victor Hebsgaard fik hjælp af Benno, da hans gas-kabel sprang. Det var heldigvis langt op af dagen da det skete, så Victor skulle ikke ind og sidde hos Vagn i følgebilen.

Den sidste del af køreturen forløb uden problemer og smagen af insekter og 'dårlig' is, havde efterhånden fortaget sig.   Jørgen og Velo'en Dog havde Jørgen fra Fredericia et par gange brug for lidt hjælp, dér hvor bakkerne blev for stejle - men en arm kan gøre underværker, så også Jørgen var glad, hvergang jeg 'kravlede' op på siden af ham og tilbød ham at hænge på.   Jørgens Velo Solex står for et lille eftersyn, når køresæsonen for i år slutter - så måske kan jeg få en arm næste år?   Hanne, kaffe, kage - og leverpostej Da vi kom tilbage til Viggo's værksted i Eldrup, var Hanne igen på benene.   Der blev hurtigt dækket op med kaffe og kage, som de fleste så ud til at trænge til - og satte stor pris på.   Også denne gang kommenterede Jens fra Strib brødet og sagde "det var ligegodt grov, som de kan lave noget godt bag-værk her i området!" - han så nu også ud til at nyde det!   Henrik tog kun et lille stykke og sagde, at han efterhånden var fyldt godt op og så lidt søgende ud, så jeg spurgte ham, om han ledte efter leverpostejen - dertil svarede han "NEJ!", sagde han med et skævt smil - "jeg har nu smagt rundstykker med leverpostej på - jeg skal da ikke også have kage med leverpostej..."

Jørgen og hans Velo Solex Arkivfoto 2011

Der var GODT pakket med biler og trailere på pladsen, hvilket gav lidt ventetid før vi kunne pakke sammen, men det gik jo alligevel og vi kunne ikke finde Hanne, som vi ville takke for en god dag.

En dejlig dag

Som tidligere nævnt, så havde Hanne vældig travlt hele dagen. Når hun ikke serverede mad, lavede kaffe eller spiste, så trampede hun lystigt i pedalerne på hendes blå Skylon, der ikke altid var helt så villig til at kravle op ad bakkerne, men de gennemførte i hvert tilfælde turen, og hun virkede meget glad for den, så mon ikke den får lov at køre med igen?

Så mangler vi kun lige at finde ud af, hvorfor Jens fra Strib gjorde SÅ mange små stop, imens han lystigt spejdede ud over landskabet...    Han spejdede dagen igennem efter en pølsevogn - han 'ÆLSKER' nemlig hotdogs - men måske til næste år Jens?   - og Hanne - hun var selvfølgelig ude at gå med hunden...