Solen skinnede, fuglene sang og folk var helt oppe 'at køre'. Det var jeg også, men det trak helt vildt i venstre side!

 
 
Et stykke af vejen var det utrolig koldt, syntes jeg, der sad på Triletten og 'susede' derudaf, sammen med 81 dejlige og hyggelige mennesker med ét tilfælles - den store passion for veteranknallerter af alle mærker og modeller.
 
Det gik dog senere op for mig, at jeg havde glemt at lukke 'døren' på Triletten - og SÅ var det varmt igen...
 
 
 
Før vi går 'igang' - så skal det lige nævnes HØJT, at der denne gang var hele 3 deltagere fra 'Djævleøen' med på årets Hvidsten Kro Tur! At tænke sig... HELT fra Sjælland - det er jo helt ufatteligt, hvor tidligt de er stået op for at deltage! TAK til Jer - DEJLIGT! 
 
 
Alle andre var jo også tidligt oppe - nogle tidligere end andre. Der var blandt andre drengene fra PUCH-Hygge i Bevtoft i SønderJylland. Bent og Claus fra SydSjælland, og Jens Hansen fra Strib.
 
 

Dygtige og ihærdige arrangørerer i MS-Klubben, Assens

Det er ikke nogen LET 'sag', at holde styr på 81 fart-hungrende, sultne og kaffetørstige veteranknallertkørere, men også denne gang klarede de det fantastisk godt - de gæve drenge og piger fra Assens ved Mariager. Da kaffen og rundstykkerne var 'gledet ned', forklarede turleder Robert, hvilke regler der skulle overholdes - og de var bestemt velovervejede.
 

 
Man kan jo nemt forestille sig, hvilken gene SÅ mange knallerter kan være, når biler og lastbiler skal udenom sådan en lang række. Alene dét, at man havde delt den lange 'kø' op i mindre grupper gjorde, at bilerne på landevejen nemt kunne overhale os. Opdelingen skabte 'huller' for bilerne, der kunne bruge 'hullerne'. En anden ting, der blev pointeret kraftigt var, at man skulle holde sin plads i køen. Så alt i alt skabte dette 'ro' på landevejen, og der var ingen farlige situationer dér. Det har vi jo tidligere oplevet på de små veje, hvor blandt andet biler med camping-vogn pludselig 'maser' sig ind i flokken af knallerter - og dét skaber virkelig farlige situationer!
 

 
Der var dog - som altid - én bestemt person, der hellere ville gå og SNAKKE, mens Robert forgæves prøvede at overdøve ham. Jeg vil ikke skrive personens navn, men billeder siger jo ofte meget mere end ord. Det var jo noget ganske andet, hvis jeg skrev, at det var A.J. King fra Ringkøbing... nå - men det gik jo alligevel. 
 
Det var dog noget andet, da gas-kablet satte sig fast på Camillas PUCH Maxi. Dette gjorde, at hun med rimelig god fart kørte op bag i den Kreidler, som hun kørte bag ved. Camilla faldt bagover og slog både nakken og ryggen. Da hun bagefter var svimmel og utilpas, så blev traileren på følgebilen lige hægtet af - og afsted gik det til Sygehuset i Randers.
 
HELDIGVIS var der IKKE sket nogen varig skade på Camilla, men skrammer og knubs havde hun da fået. Selvfølgelig gør det ONDT - og Camilla har fået sig en slem forskrækkelse, men GODT, at der ikke skete mere!
 

Ikke ALT fra udlandet er kvalitet!

Som nogle sikkert husker, så købte jeg for et par år siden 2 skærme 'omme i udlandet' - dét skulle være KVALITET. Nu gik det jo sådan, at der på skærmene stod THansen, da jeg fik dem pakket ud.
 

 
Christian, der på denne tur stillede med 2 Kreidlere - én til sig selv, og én til kammeraten Poul Erik, havde lige skiftet gas-kablet ud på den, som Poul Erik kørte på - og dét var købt i udlandet. Mon ikke et kabel fra THansen havde været lige så godt...?
 

Deltagere

Som nævnt tidligere, så var vi i alt 81 deltagere. Desværre måtte én 'stå af' før vi kom ud af Assens. Det var en PUCH VZ50, der ikke kunne trække, så han valgte at køre i bil og deltog dermed til spisning på Hvidsten Kro. Desværre var det ikke alle, der blev fotograferet med navneskilt, men dem der gjorde - de kan ses her: 
 

GODT, at JEG kørte på Triletten og IKKE min PUCH VZ50

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget - siger man. Alligevel ville jeg dog hellere køre på min VZ'er, men jeg var GLAD for, at det på Grundlovsdag 2013, var min PUCH Trilette. Historien er som følger:
 
På et tidspunkt havde jeg aftalt med turlederen, at jeg ville køre et godt stykke foran ham og hele feltet, så jeg kunne tage et par billeder. Det var jo ikke så svært - jeg vred 'øret' i bund på 'dyret' og afsted det gik. Jeg fik efter ca. 5 min. styr på de mange kræfter igen og stoppede.
 
Kameraet blev fundet frem, og der blev 'knipset' mange gange. Uha - det gik altsammen strygende...
 
MEN - det var omtrent på dét tidspunkt, at hele verden pludselig 'snurrede rundt', min hals blev tør og jeg mærkede en sammentrækning af mave, kronjuveler og alt andet, som sidder under navlen. Altsammen takket være Peter fra Ringkøbing - ham på VS50'eren - ja ham, der kører vældig stærkt og har det med, at slå veteranknallert-kørere i rø*en, når de står og bukker sig for, at pakke kameraet ned bag på Triletten.
 
Han havde lige set sit 'snit' til, at give mig et klap i bagdelen, da han SUSEDE forbi. Det er heller ikke så meget fordi han nu har den uvane - eller glæde - at slå folk i enden - der er bare det ved det, at Peter til tider også har et meget dårligt syn, så han ramte lige 10 cm. for langt nede - og se - dér hænger KRONJUVELERNE...
Resten af turen sad jeg helt ude på forkanten af sædet og forsøgte at undgå ALLE huller i vejen!
 
 

Triletten

Der er sagt og skrevet en DEL om min Trilet - så nu skal den altså 'vises' frem. Men ikke nok med dét - der er faktisk ved at gå 'sport' i, at køre på Trilet!
 
Se nu bare Harry fra MS-Klubben - han er begyndt at 'efterabe' mig - og så vil han køre om kap...
 

 
På hele turen lå Harry og 'ræsede' lige bag ved mig - og til tider 'skubbede' fartbøllen lidt med forhjulet...!
 

Nyindkøbt Trilet

Det var jo lige så snildt, når jeg nu alligevel skulle til Assens for at køre tur. Dér købte jeg en Trilet mere, som MS-Klubben havde sørget for at få hjem. Min Trilet havde bøvlet nogle dage i forvejen med kronhjulene i bagtøjet, så jeg var nødt til at have nogle ekstra stumper - og så stod den lige dér til en fornuftig pris. Har det interesse, så se her, hvordan det ser ud, når et bagtøj skilles ad...
 
 

Polle fra... - RANDERS

Endnu engang så vi, hvordan Poulerik (www.farsknallert.dk) kan sætte en knallert i stand. Han kom kørende på sin nyligt restaurerede PostPuch - og hold da op, hvor var den flot. Herunder kan du se nogle billeder af den - men lad nu være med, at sidde og savle hen over tastaturet...
 
 

 

Jonas fra Sjælland - i mine øjne, nok én af de største PUCH-entusiaster jeg kender!

Det kræver lidt historie, for at forstå hele sammenhængen. Jonas er 24-25 år - så det er ca. 10 år siden, at han blev konfirmeret. Dengang - til sin konfirmation, da ønskede han sig KUN sin fars 'gamle' PUCH MS50 i gave. Ønsket gik i opfyldelse - så han var en GLAD dreng på ca. 14 år, der nu stod med en MS'er. Det store spørgsmål for ham var så - hvor den skulle opbevares?
 

 
For sine konfirmationspenge købte han derfor brædder, lægder, skruer osv., - og så byggede han et skur ude i haven, hvor knallerten kunne stå og, hvor han kunne gå og pusle om den...!  Dét er der IKKE mange konfirmander, som ellers gør...!
 
Efter de ca. 10 år, har den nu kørt en del kilometer - om sommeren - ALDRIG om vinteren, men efterhånden kunne hverken karburator eller tænding osv. klare det mere. Derfor kontaktede Jonas PuchKlub.dk for ca. 4 uger siden. Han meldte sig ind og jeg hentede hans knallert i Gentofte. Derefter blev den leveret hos Niels Vangsøe, som har haft den under kyndig behandling. Derfor kunne Jonas - uden én eneste forhindring - gennemføre Hvidsten Kro Turen 2013
- og han var en IGEN en glad dreng! Godt gået Jonas - PUCH-entusiasten fra Gentofte!
 

 

Henrik Knudsen (HFK) - KNOLD?

På det sidste, har vi ofte været 'plaget' af jord- og grusveje, når vi har været på fælles køreture - og jeg troede IKKE, det KUNNE lade sig gøre, at finde et mere knallert-uvenligt underlag at køre på - MEN dér blev jeg faktisk overrasket. Da jeg jo har været med på Hvidsten Kro Turen 'mange' gange tidligere, så begriber jeg ikke, at jeg ikke kunne huske det, allerede før vi kørte turen denne gang.
 
Efter den fantastisk gode is ved Mariager Fjords ishus, gik turen tværs igennem byen og op ad den store og lange Sødisbakke, der det første stykke består af de helt gamle brosten. Hvis jeg ikke før har fået rystetur på Triletten, så fik jeg det BESTEMT denne gang. Det ENESTE der stod i hovedet på mig var "ALDRIG MERE!"
 
Selv om Henrik kører på en godt affjedret PUCH Monza, så fik den også en god rystetur - faktisk så meget, at han tabte sit dyre spejlrefleks-kamera med taske 'og det hele' - og han opdagede det ikke før vi var kommet MEGET langt væk fra havnen!
 
Han var naturligvis helt rundt på 'gulvet' - men der var ikke noget at gøre - ØV!
 
MEN - noget senere på dagen ringede der heldigvis en mand til Henrik. Desværre kender vi ikke navnet på manden, men han ejer en af de små souvenir-butikker i 'brosten-gaden' - og han havde taget kameratasken ind i butikken. Henrik var TYDELIGVIS en GLAD mand igen - og kameraet havde ikke taget skade af den hårdhændede behandling.
 
SÅ - hvis 'manden' læser dette, så skal han have MANGE TAK på Henriks vegne!
 
 

Følgebilen - Ferdinand nu på veteranknallert

De tidligere år har det jo været Ferdinand, som sørgede for at transportere sodavand, øl, kaffe, reserve-knallerter og dem, som ikke kunne gennemføre. I år var han blevet opfordret til, at lade en anden sørge for at køre bilen, så han selv kunne deltage på knallert - og det gjorde han så. Det blev Anni, der fik tjansen, hvilket hun bestemt også gjorde rigtig godt!
 

 

 - og VINDEREN ER...

Der var stille - næsten i hvert tilfælde, da Morten fra Assens udtrak vinderen: Anders Husted Pedersen fra Stoholm.
 

 

STORT TILLYKKE TIL ANDERS

 
Det var næsten en gentagelse af situationen, da jeg ringede til Anders - men nu ganske sjov alligevel. "Davs Anders - det er Lars fra PuchKlub.dk" - "Vi er lige nu på Hvidsten Kro, og du er udtrukket som vinder af PUCH MS50 'Superen'"
STILHED... - " - Så kom det meget tøvende fra Anders: "... sig det lige igen...!"
 
Anders blev ganske overrasket og mumlede nogle uforklarlige ting - og så lagde vi på! Han var forvirret!
 
Efter ca. 10 minutter ringede min telefon: "Det er Anders Husted Pedersen" - "øhhh... sig mig - har jeg forstået det rigtigt?" - "Har jeg, Anders Husted Pedersen, VUNDET den PUCH MS50 'Super', som der er billede af på hjemmesiden?
"Ja Anders Husted Pedersen!" - "Du er den heldige vinder af den PUCH MS50 'Super, som der er billeder af på PuchKlub.dk - tillykke!".  "Jeg ringer til dig, når vi har en dato for, hvornår den bliver overrakt til dig!"
OG SÅ RÅBTE HAN HÆJT OG LETTET: JUBiiiiii...
 
Billede fra overrækkelsen
 
Jeg kontaktede så Anders et par dage efter og spurgte, om det kunne blive onsdag den 12. Juni, hvilket passede ham rigtig godt. Ham og hans kammerat kom til festlighederne, som vi senere vil skrive om her på sitet. Her ses Anders på overrækkelsesdagen. Anders har både en PUCH Maxi og en PUCH VZ50'er stående hjemme i forvejen, så vi har åndet lettet op - Anders ER en fornuftig ung mand, som vil behandle MS50'eren godt!
 
 
 

EN MEGET STOR TAK TIL ALLE FRA

MS-KLUBBEN! - ikke så meget for tasken, som for en RIGTIG GOD DAG!

 
Red. PuchKlub.dk
LEJ, HFK

SPONSORER

Det er SJOVT, at vinde en rejsetaske med 8 par strømper i! Det ved jeg helt sikkert, for det var dét, som jeg vandt.
 
Jeppe fra Bredstrup vandt derimod en støvsuger, hvilket han ikke var HELT tilfreds med - for, som han sagde: "nu siger min mor HELT SIKKERT, at jeg SELV skal støvsuge på mit værelse i fremtiden!" - men han ville nu alligevel ikke bytte med min taske og strømper...!
 
Det er nogle RIGTIG fine gaver, som sponsorerne giver til Hvidsten Kro Turen.
 
Fra Nilfisk-ALTO blev der givet både støvsuger og højtryksrenser.
 
Dansk Outlet, Assens og Aalestrup afdeling, sports-rejsetaske med strømper.
 
Assens Håndværksbager, morgenbrød med tilbehør.
 
Jydsk Autodele i Fredericia, 1/4" topnøglesæt incl. lange toppe.
 
PuchKlub.dk, 1/4" topnøglesæt
 
Assens Borgerforening, 25 m. vandslange
 
Brdr. Dahl - Saint Gobain, stort 1/2" topnøglesæt.
 
 - og SELVFØLGELIG MS-Klubben i Assens, som gav et PUCH armbåndsur og en flot købmandskurv!
 
En STOR TAK til alle sponsorer for deres indsats!

 

Og så til SLUT for denne gang

Herunder kan du se en video, som Mogens fra Bevtoft Hygge PUCH har været så venlig, at stille til rådighed. Tak for det Mogens! Nyd videoen - den er rigtig god!
 
 
 
 
 
 
Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv