Hej Puchklub

Vinteren går på hæld og med foråret lige om hjørnet går der ikke lang tid får det igen dufter af to-takts røg på vejene.

Mange har siddet i kældre og garager og renoveret, pudset og poleret og forhåbentlig hygget sig med den gamle knallert.

Jeg har igen brugt alt alt for mange timer på ”Æ Poch” (Alsisk og betyder Puchen), men nu er den klar i sin 2016 udførelse.

- en lille historie af Bjarne Vind, Nordborg

Knallerten er en model N-SSL, og jeg har vel haft den i omkring 30 år. Købte den for 400,-kr for at have noget at køre på arbejde på. Den var helt sort, bulet og ulovlig, men komplet. Af uforklarlige årsager havde jeg stadig et komplet sæt blæserkøling med cylinder og topstykke liggende, helt fra dengang i 74 da jeg begyndte at rode med Puch VZ. Af med alt det ulovlige, og så har den været blæserkølet men lovlig lige siden. Til sidst var der dog så meget gaffatape på sædet, og slør i krumtap og hjullejer, at den bare blev stillet væk i kælderen.

Æ Poch kunne jo stadig køre, og en dag hvor en Kumbel og jeg havde fået lidt vel rigeligt med godt øl spurgte han om han måtte køre på den hjem. Han boede vel 75m længere henne ad vejen, så han fik lov mod at vogte den hele natten med haglgeværet, og om nødvendigt med livet som indsats. Han må være blevet lidt nervøs for sit liv, for han turde ikke andet end og køre Æ Poch ind i stuen til behagelig overnatning.

Desværre led knallerten også af let utæt svømmerventil, og han fik drejet benzinhanen om på reserve i stedet for luk. Tja, næste morgen var der jo ikke en dråbe tilbage på Æ Poch. Til gengæld var et større område af hans gulvtæppe fuldstændig blødt op af benzin, og kors hvor det stank i flere dage. Tæppet måtte jo skiftes, og da viste det sig at underlaget var gået helt i opløsning. Nu ved han en hel del mere om benzinhaner på Puch. Eller som en anden Kumbel sagde. ”Vogt dig for fremmed mands Puch i egne gemakker”.

Forrige år fik jeg den skøre ide at Æ Poch lige skulle have lidt nye lejer og et nyt sæde. Og her skulle jeg så have haft en stærk pille så jeg kunne komme på andre tanker, men fik sku ikke den pille. Jeg gik i gang med motoren mens jeg ledte efter et sæde, men det korte sæde var ikke lige til at opdrive, så ventetiden fordrev jeg med at skille mere ad, reparere, slibe, male og polere – sædet skulle jo nok dukke op. Motoren (der har nummermatch med stellet) fik ny krumtap og koblingsplader, cylinder og topstykke, og møjsommelig poleret op med slipol. Motoren hedder efterfølgende matchmotoren, da en anden er på nu.

Efter endnu en rum tid uden at et sæde var dukket op, var alt shinet op. De gamle skærme bulet let ud og poleret, aksler bolte og skruer slebet og malet, forgaffel og cockpitkonsol osv. osv. Vil ikke trætte med en uendelig opremsning af alt hvad der er blevet gjort med de gamle stumper. Mange af jer har været det igennem, og ved det er absolut alt.

Bagagebæreren har jeg svejset sammen af tre gamle rustne og malet, så det er bare en model ”Poch”. Farven på knallerten er den min malermester havde flest dåser af til billige penge, og så en gang to-komponent lak ovenpå. Hjulene fik også en overhaling, men jeg var dog ikke tilfreds, så her i vinter blev de slebet helt ned og malet om.

På et tidspunkt forrige år var jeg nået til et punkt hvor kun et sæde i rigtig længde manglede. Den gamle sædebund var/er så rusten at jeg ikke orkede at svejse op - betrække osv. Så jeg købte et af de uoriginale Monza sæder der kan fås overalt. Jeg havde det på i under 10 sek. inden jeg besluttede at så stor en nederdrægtighed ikke skulle overgå min gode gamle Poch. Sædet passede bare overhovedet ikke med linjerne i knallerten, og overdelen på bagagebæreren skulle flyttes så langt bagud, at den skulle have støttehjul. Jeg flåede sædet fra hinanden, skar, støbte glasfiber, og gjorde ved - indtil det lignede noget der kunne bruges. Trods mange timer med bare at få sædet lavet, blev jeg ikke tilfreds med resultatet, da smigen ved tanken blev dårlig.

Nu kunne jeg komme ud at køre, og det var jo en helt fantastisk oplevelse efter så mange timer i kælderen. Sædet var dog blevet for hårdt for en 50+ rumpe, og motoren begyndte at få en mislyd når jeg skiftede gear. Jeg var dog mere bekymret for matchmotoren end for rumpen, så motoren kom af for at få gearkassen renoveret. Samtidig ser jeg at Puch Wieser har fået nye sæder hjem der efter lidt skriveri frem og tilbage viser sig at være kun 5 cm længere end det originale N-SSL sæde. Sådan et købte jeg for en bondegård, og det passer fint i smigen ved tanken og rundingen på nederste kant (Billede). Sædet har stålbund, og umiddelbart tror jeg det er en god kvalitet.

Nu er jeg jo så heldig om man vil, at min bagagebærer er svejset sammen af tre stykker og malet, så det var jo bare og skære toppen af og flytte den 5cm bagud. Dog måtte jeg lige lave en ny stiver til sædefæstet bag (Billede). Resultatet er ok, og jeg kan fint holde ud at kikke på Æ Poch.

Desværre gik al sysseltiden i kælderen med hjul, bremser, støddæmpere og rep. af ulo boks, så matchmotoren er endnu ikke blevet adskilt, og bliver det først næste vinter. Ud at køre i år ville jeg sku, så schnitzelmotoren (En østriger der aldrig har været åbnet), blev halet frem. Den blev lynhurtig tilpasset danske hastighedsgrænser, og kører ikke en dag over 33 km/h. Matchmotoren er jo til sammenligning nærmest et fartuhyre med 37 km/h. Schnitzelmotoren kører dog ok med let firtakt ned af bakke, og svag tendens til trækkraft op af bakke. Selvfølgelig med en smule mekanisk støj fra den gamle motor.

Egentlig var jeg ganske godt tilfreds, og tænkte at jeg havde fået løst sædeproblemet en gang for alle. Så ville skæbnen at jeg kom til at se et af de fine bagagebærer Herluf laver. Allerede her skulle jeg have taget pille nr. to, men jeg fjols tog op og besøgte ham i stedet. Og der, hængende ned fra loftet i garagen ser jeg ikke kun én, men to flotte bagagebærer der passer på GP og N-SSL. Uden nogen form for tilbageholdenhed hev jeg bare det ene ned og sagde at nu var den solgt - vel vidende at det nye sæde nu var ca. 5 cm for langt. Bagefter havde vi så en hyggelig snak om lodning og svejsning, og hans flotte 74'er pedal Maxi. På vej hjem blev jeg enig med mig selv om at Wieser sædet var fredet, og at jeg bare måtte i gang med at svejse den gamle bund op.

Har nu prikket i den gamle bund, og må konstatere at der ikke er noget og bygge op af (Billede). Så derfor er jeg igen hvor jeg startede: JEG MANGLER ET SÆDE. Så hvis nogen kender nogen, så lytter jeg. Jeg har hverken skum eller bund der dur. Skulle lykken tilsmile mig og jeg fandt et sæde, kommer Wieser sædet og den hjemmedyrkede bagagebærer til salg. De to ting er uadskillelige og passer ikke sammen med andet.

Nu er det så at pille nr. 3 skal sluges i en fart. For hvad nu hvis jeg får et originalt sæde, og dermed er færdig med Æ Poch.......... Kaster jeg mig så ud i et nyt projekt, hvor jeg lige skal bruge et sæde og en bagagebærer som ligger på lager - Nej vel.......?

I bund og grund er der jo ikke noget der er mere forfærdeligt, end og opdage at der pludselig ikke er mere nede i kælderen eller i garagen man kan gå og stresse af med. Heldigvis har jeg sørget for at der bliver lidt og sysle med til næste vinter. Matchmotoren skal have gearkassen efterset og ud på vejen igen (Billede).

De originale støddæmpere skal have fjedrene forkromet. Støddæmperne er altså bare meget meget bedre end de uoriginale vi kan købe mange steder i dag - bare se hvor dårligt rørstumperne til bøsningerne er svejset på de uoriginale (en lille klat på hver side). Og så skal der jo findes et sæde der passer til en N-SSL, så Herlufs fine bagagebærer kan komme til sin ret, og Æ Poch bliver så original som muligt. Derfor er billederne år 2016 udseende - det kan ændre sig til næste år.

Håber at alle i Puchklub er nået til vejs ende med vinterens projekter, og at sommeren kommer til at dufte af kædefedt og røgen fra olieblandet benzin.

Hilsen Bjarne, Nordborg