Der er virkelig mere mellem himmel og jord end Puch

 
Efter 34 år kan vi kigge i bakspejlet (mærket Puch) og stille os selv spørgsmålene:
Gik det, som ”de kloge voksne” ønskede for os, der i 70’erne var unge, rebelske og meget aktive teenagere?
 
 
I de gamle arkiver har vi i Fredericia Dagblad fra fredag den 14. januar 1972, fundet en interessant artikel.
 
Artiklen er her, i direkte form og med tilladelse fra Fredericia Dagblad, lagt ud i sin fulde form. Tilladelsen er givet pr. telefon den 11. januar 2006 til PuchKlub.dk

 

Baggrundsinformation

I Fredericia havde vi i sin tid et Fritidscenter på Prangervej. Det var for de unge og aktive – dem, der ville have et sted at mødes.

 

Vær venlig at bemærke:

Ved et tilfælde faldt vi over en gammel avis i vores søgen efter gammelt materiale, der havde noget med de gode gamle Puch knallerter at gøre. Den FØRSTE artikel vi fandt er den, som du kan læse nedenfor.
Det MEGET pudsige er, at artiklen PÅ DATO, er 34 år gammel.
 
JA – der er mere mellem himmel og jord en Puch. Højst besynderligt!
 

 

Vi ønsker at skabe harmonisk ungdom

 

Fritidspædagog Svend Friis-Christensen:

Sommetider kommer der for lidt initiativ fra de unge

 

Vi ønsker gennem klubben at kunne skabe nogle harmoniske unge mennesker. Samtidig håber vi, at kunne få de unge til at interessere sig mere for det, der omgiver dem i hverdagn.

 

Sådan formulerer fritidspædagog Svend Friis-Christiansen det formål han lægger i arbejdet som leder af Ungdomsklubben, Dyrehavegård.

 

Dyrehavegård blev åbnet i oktober 1971. Det er altså anden sæson, klubben er i gang med.

 

Klubben har 25 medlemmer i alderen 14-18 år. Der er plads til 60 unge. Svend Friis-Christensen har gjort mange anstrengelser for at få flere aktiviseret, men maset giver ikke de store resultater.

 

Vil være alene

Svend Friis-Christensen: - Det er mit indtryk, at en del sammenfaldende forhold gør, at vi ikke har flere medlemmer i ungdomsklubben.

 

Da Dyrehavegård blev oprettet, var Fredericia Fritidscenter, som ligger lige i nærheden, så indarbejdet, at det var vanskeligt for os at trække et større antal unge til.
 

Desuden er der tendens til, at de unge helst vil sidde to og to på et værelse og lytte til beat-musik. Her kan de også høre beat, alt det de vil. Men samvær i større grupper er vel ikke lige sagen for tiden.

 

Er vi for snerpede

Vi spørger tit os selv, om de unge ikke kommer her, fordi vi er for snerpede. Vi bestræber os alt hvad vi kan, på ikke at være det. Den eneste regel, vi faktisk har, er, at de unge ikke må skudde cigaretterne på gulvtæppet, fortsætter Svend Friis-Christensen.

 

I øvrigt er vi meget åbne for nye tanker og ideer fra medlemmerne. Vi synes sommetider, at der kommer for lidt initiativ fra dem. Vi har selv måttet fremsætte de fleste forslag.

 

Det kan af og til virke, som om de unge er ligeglade. Det kan måske skyldes, at de andre steder har mødt for megen autoritet.  Det er dog helt klart vores opgave, at få dem gjort interesseret, men det er svært.

 

 

Ikke sløve

Svend Friis-Christensten undersøger (understreger), at han ikke mener, at de unge er sløve. Ved ungdomsklubbens diskussionsaften forleden mellem byrådsmedlem Svend Mærkedahl og Kaptajn G.F. Faber var de unge meget ivrige efter at deltage i debatten. Det viste sig, at de vidste meget om de militære forhold og om situationen i verden. Det Svend Friis-Christensen savner, er de unges interesse i dagligdagen.

 

Megen beskæftigelse

På Dyrehavegård er der meget, de unge kan beskæftige sig med. Der er mørkekammer og hobbyrum til alle mulige aktiviteter. Det er blevet den helt store succes, at medlemmerne kan reparere deres knallerter i et af hobbyrummene.

 

Svend Friis-Christensen: - ”Det koster kun 15. kr. om måneden at være medlem. Det er overkommeligt. Især når vi tager i betragtning alle de faciliteter vi har. Det er mit håb, at alt dette kan blive udnyttet bedre, og at det vil lykkes at få de unge endnu mere engageret.

 

Journalisten har underskrevet sig med initialerne:

mon

Puchklubben Danmark. Fredericia Dagblad 14. januar 1972. Dyrehavegård i Fredericia. Dyrehavegaard Fritidscenter. Prangervej i Fredericia. Svend Friis-Christensen. Puch VZ50.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Fredericia Dagblad den 14-01-1972
Klik på billedet for større billede

 

 

Hermed en tak til Fredericia Dagblad for tilladelsen til, at offentliggøre både artikel og billede fra avisen:
Fredag den 14. januar 1972 og tak til fotografen, der har givet lov til at anvende billedet her på sitet.

 

 

Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv