PuchKlub.dk er et mødested for alle, der i et eller andet omfang interesserer sig for Puch knallerter. Man behøver ikke, at eje en Puch knallert for, at være medlem i klubben.

 

Formålet med PuchKlub.dk er et mødested for Puch entusiaster. Vi bruger til start den elektroniske landevej som træfpunkt, men på sigt planlægges et Puch-træf.

 
I første omgang er Puchklubben skabt i vores elektroniske Klubhus
I PuchKlub.dk er entusiaster af Tomos knallerter selvfølgelig også meget velkomne. Det påstås jo, at Puch og Tomos knallerter er ”det samme”. Denne påstand er som skabt til debat på PuchKlub.dk
 

Bevar din Puch knallert - stil spørgsmål til os

Medlemmer kan altid stille direkte spørgsmål til PuchKlub.dk - og de får altid et direkte svar, men kun på spørgsmål vedrørende Puch eller Tomos knallerter.
 
Et spørgsmål kan for eksempel være:
”Min Puch Maxi kan ikke trække mere. Cykelhandleren siger, at min knallert er slidt og, at de ikke kan skaffe de fornødne reservedele. Cykelspecialisten siger også, at selvom de kunne skaffe tingene, så kan det ikke betale sig at sætte min Puch Maxe i stand. Men, venlig som han jo er, tilbyder han mig en ny scooter!”
 

Kan Puchklub.dk hjælpe mig?”.

 
Svaret vil være:

”Ja, helt bestemt! Vi kan godt hjælpe dig.”

”Send os dit telefon nummer og et tidspunkt, der passer dig bedst – så ringer vi til dig”!
 
Eller:
 
”Hvor kan jeg købe en udstødning til min Puch VZ50 fra 1969? – det er den med den lille tut i enden? Den gamle udstødning er fuldstændig ødelagt. Vi har forsøgt at svejse den, men den duer ikke mere. Jeg nænner, trods bøvlet, ikke at skille mig af med min gode gamle Puch 3 gear, men jeg kan ikke køre uden udstødning!”
 
Svaret vil være det samme:
”Lad os tage en snak – vi kan næsten med sikkerhed hjælpe dig!” 
 
 
Vi må erkende, at der engang blev fremstillet rigtige knallerter. Vi må også erkende, at ”mange” vil gøre alt for, at den gode gamle Puch knallert kører videre. Det er entusiasten – hende eller ham, der stadig har ”Puch i blodet”
 
 
Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv