Vore visioner med PuchKlub.dk er, og har ikke på noget tidspunkt, været store. Det er nogle få personers drømme, der er gået i opfyldelse og nu også medlemmernes idéer og ønsker, der ikke er til at tage fejl af.

 

Det er medlemmernes input, idéer og ønsker, der er den afgørende faktor for klubbens fremtidige tiltag.

 
Derfor opfordrer vi endnu medlemmerne til fortsat, at indsende ønsker og idéer. Endnu engang en stor tak til dem, der har indsendt os deres mening og håb for, at PuchKlub.dk bliver en succes.
 
 

Interessen for en Puch klub i Danmark er ikke til at tage fejl af

Interessen er heldigvis ikke ”voldsom”, det er jo ikke Mercedes, Jaguar eller Harley Davidson, men det er en mindre og eksklusiv klub for veteraner. Puch entusiaster har igennem længere tid presset på for, at der kom en klub for Puch interesserede op at stå. Klubben er stedet, hvor man kan ”mødes” med ligesindede.
 
 

Puchklub.dk er først i 2006 blevet en realitet

Ønsket om en Puch-klub i Danmark skyldes dels vores egen interesse og passion for den store Puch VZ50 og, at vi gennem tiden har fået en del opfordringer. Opfordringerne er i første omgang kommet fra entusiaster, men også fra ”almindelige” mennesker, der har reservedele til Puch til salg eller stumper, som de lige står og mangler.
 

Vores første vision med PuchKlub.dk er et mødested for Puch interesserede

I første omgang er PuchKlub.dk det elektroniske mødested og det elektroniske forum. Vi er dog mere end overbeviste om, at medlemmerne ser frem til at mødes ”in real life”. Det bliver en varm sommerdag, hvor vi kan hilse på hinanden og få en god Puch dialog og en snak om "de gode gamle dage". Dengang da dåbsattesten og købekontrakten ikke var nær så gammel.
 
 
 
 
Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv