Min genfødsel som Puch freak

Pludselig slog det mig, jeg burde have en knallert, så jeg blev fri for at køre i bil hver dag til og fra arbejde.

Benzinen var efterhånden blevet så dyr, at det kunne retfærdiggøre en investering i sådan en tingest. Jeg havde for nogle år siden haft en gammel Vespa Zip og havde derfor et kendskab til disse knallert-scooteres køreegenskaber eller mangel på samme og straks var ideen født.

Jeg skulle igen blive den stolte ejer af en Puch VZ50, ganske som jeg var tilbage i min fagre ungdom, for mange år siden. Den havde nemlig køreegenskaberne i orden, eller også havde jeg bare et større mod?

Mit ny-indkøbte vidunder af en Puch VZ50, 2005

Jeg husker endnu da jeg, som ung teenager, stod foran Magnus Madsens cykelforretning ved Nørre Port i Fredericia, og nærmest slugte synet af disse pragtfulde knallerter, der stod på rad og række.

Puch VZ50, sort og rød ved siden af hinanden, lille Puch 3-gear, lille Puch 2-gear, Puch Maxi med pedaler og i farverne grøn og rød og sidst men ikke mindst var der også en sprit ny Tomos i vinduet.

Tomos var ikke helt så fint som Puch og den var da også et par hundrede kroner billigere end Puch’en. Hvor tit stod jeg ikke netop på dette sted og drømte om, at når jeg fik min egen Puch, så var min lykke gjort, og så ville pigerne komme til mig og ikke omvendt, men 2600,- kr. var mange penge i 1972.

Jeg knoklede som bydreng hos den lokale købmand og senere blev jeg bydreng i Brugsen på Treldevej og det var til tarifmæssig løn, så det kan nok være at der vankede en lønforhøjelse. Tidligere fik jeg 40 kr. i ugen, men efter jeg kom i Brugsen, blev min løn fire gange så stor. Så var det, at jeg fik råd til at købe en brugt stor Puch, for jeg havde ikke tålmodighed til at vente, indtil jeg havde råd til en ny. Denne vidunderlige sort/grå Puch VZ50, knallerten over alle knallerter, den som alle drenge måtte eje. Det varede ikke længe, før den blev udstyret med højt ”engle styr” og styrtbøjle i bagenden, jo vi var stærkt inspireret af verdens første roadmovie ”Easy Rider” og nogle af os malede endda benzintanken som det Amerikanske flag, Stars and Stribes….. vi vidste nok hvordan vore knallerter skulle se ud. Det hændte også at nogle kom til at ”tabe plumben” og finde det lille tandhjul frem til baghjulet og det var ikke udsædvanligt, at vi kunne få vore knallerter til at køre omkring 70-80km/t.

Nå, men tilbage til virkeligheden

Nu om dage, kan man ikke bare gå ned til Magnus Madsen og købe en Puch VZ50, da både Puch’en og Magnus Madsen er afgået ved døden og jeg fandt ret hurtigt ud af, at det måske ikke var så nemt, at finde en Puch fra 70’erne, som samtidig var i en acceptabel stand.

Jeg søgte længe og inderligt på ”nettet” og til sidst måtte jeg krybe til korset og købe et gammelt vrag som jeg så selv kunne gøre i stand. Jeg fandt en ovre i Glostrup til 2500.- kr. og efter lidt ringen og skriven frem og tilbage, endte det med, at jeg lånte Cykel Kai’s servicebil og kørte til Glostrup for at hente mit nye projekt.

Min Puch VZ50 fra 1969, før renovering

Jeg var faktisk lidt forundret over, at dette vrag af en knallert, kunne koste så meget, jeg mener det var jo næsten hvad den havde kostet fra ny. Nå, men knallerten var næsten komplet, så jeg tog springet og købte den. Det kan nok være, at jeg på hjemturen havde en masse billeder inde i mit hoved af, hvor fin jeg skulle få denne knallert til at blive og jeg må da også sige, at den bliver utrolig fin, men nu har jeg faktisk solgt den igen. (forklaring følger)

Under min søgen efter stumper til min VZ’er faldt jeg en dag over en anden VZ50 der var til salg og den så faktisk ret fornuftig ud, så jeg kontakte sælgeren og vi blev enige om en pris på 2500,- kr. Der var bare lige det samme problem som sidst, den stod i Kokkedal på Sjælland, så det var endnu en tur over bæltet i Cykel Kai’s servicebil, men det skulle siden vise sig at være umagen værd.

Det var en sort/grå VZ50 fra 1973 og til min store forbløffelse, havde den kun kørt ca. 7200km fra ny af. Den havde været udsat for et tyveriforsøg så tændingsanlæg og karburator manglede. Den havde endvidere en stor bule i benzintanken og et par revner i sædet, men alt i alt var den meget fin.

Min "nye" Puch VZ50 fra 1973

Billedet stammer fra Kokkedal

Da jeg kom hjem med min nyerhvervelse, blev den straks kørt til mit værksted og op på liften. Nu skulle den ses efter i alle ender og kanter og glæden blev ikke mindre af, at den havde samme stel og motornummer og da jeg endelig fik lukket op til værktøjskassen, da fandt jeg det originale værktøjssæt samt instruktionsbog med typeblad, oh - what a day…..

Jeg indså nu, at hvis jeg ikke var angrebet af Puchitis, så blev jeg det. Denne knallert var bare så fin, at jeg ikke nænnede at køre på den til daglig, men bestemte mig for, at den kun skulle være til ”fint” brug, dvs. når veteranklubben skulle på udflugt, så kunne den måske få lov til at komme ud…….

Jeg har efterfølgende fundet en anden tank til den og sammen med lygtehus og forskærm blev det hele sendt til glasblæsning og efterfølgende til maler, da jeg ønsker at det der er gråt, har den samme nuance, og samtidig er sædet sendt til saddelmager så knallerten igen kan bringes tilbage til sin fordums storhedstid. I skrivende stund mangler jeg at få sædet hjem, men ellers er alt andet blevet pudset og plejet, så den nu står næsten som en ny, uden at den er renoveret.

Min "nye" Puch VZ50

Billedet er taget i mit værksted i januar 2006

Nej - den er ikke til salg

Med venlig hilsen

Puch freak Niels