Man starter som lille - og så bli'r man stor...Biker Jens, medlem af PuchKlub.dk, fortæller her på siden om sin ungdom og om sine ungdomsdrømme om den store Puch VZ50 og om det, at have følelsen af, i en noget senere alder, at komme i Paradis.Biker-motto: Ride to Live, Live to Ride!
Mit største problem da jeg var knægt var ikke, at jeg havde rødt hår og briller. Det var ikke min flabethed, der tit gjorde, at jeg ikke kunne forlade huset i dagevis pga de store drenge, der ventede på mig udenfor, sure over en eller anden respektløs og groft fornærmende bemærkning. Det var ikke mit særdeles voldsomme temperament, der ellers har plaget mig hele livet. Mit største problem var at jeg ikke var 16.
16 år var for mig en fjern drøm, et paradis, hvor man havde en ret til at eje og køre en knallert. Jeg brugte hele år på at fantasere om det øjeblik, hvor jeg sad på min egen knallert. Indøvede minutiøst det med at slippe koblingen langsomt, mens jeg ”gav gas” på min cykel, hvor højre håndtag sad løst. Koblingen lod jeg bare som om var der. |
|
|
Jeg plagede de ældre drenge om at få en tur. Jeg stod og drømmede mig hen foran Puch-forhandleren i Nykøbing Falster, så jeg måtte spurte det sidste stykke til bussen for at nå den. Jeg troede seriøst aldrig, at jeg skulle blive 16. Hold kæft hvor gik det langsomt.
Jeg arbejdede på et værksted efter skoletid, -for 12,50 i timen. Det lyder ikke af meget, og det var det sådan set heller ikke dengang. Men en enkelt gang eller 2 i måneden kom der en knallert ind, der skulle have lappet et hjul. Klart at den skulle testkøres! Knallerter og motorcykler begyndte at se forskellige ud i de år. Fra at en motorcykel lignede en hvilken som helst motorcykel, begyndte de lige pludselig at skille sig ud fra hinanden. Motortyper, antal cylindre og karburatorer. Kubik og kraftoverførsel. Min far forklarede mig princippet bag forbrændingsmotoren, og jeg er stadig fascineret over at skidtet virker. |
|
Sommeren '80 - 9 år gammel. Læderjakken blev købt for 100 kr af en af mine legekammerater på vejen. Har fået lov til at sidde bagpå fra Nysted til Dragør, ca. 140 km. Fantastisk.
Jeg kan stadig, i enkeltheder, huske den tur. Honda CX500 har en helt speciel lyd jeg kan genkende med lukkede øjne. |
|
|
Så fik jeg min knallert. Ikke som jeg havde forestillet mig, for i virkeligheden fik jeg et par stykker før jeg blev 16. Den første var en Puch VZ. Jeg skulle kun bruge dens motor, for jeg var begyndt til cross i ungdomsskolen. Der skulle man bygge sin egen crossmaskine , og jeg gjorde det så godt, jeg kunne.
Jeg bukkede og svejsede selv mit eget stel, og det har nok været det skæveste lokum, der nogensinde har set dagens lys. Da jeg skulle køre mit første ræs, passede det selvfølgelig med, at min familie skulle besøge nogle venner. Protester var nyttesløse. Surmulende måtte jeg tage med, og måtte udskyde min debut som crosskører. Min far er tandlæge og havde den dag tilkaldevagt på Centralsygehuset i Nykøbing. Pludselig ringede telefonen, og han måtte tage af sted i al hast.
De havde fået en dreng ind, hvis hoved var godt smadret. Det var en af de andre fra crossholdet , der var styrtet. Det må have været en barsk omgang, for da far kom tilbage var han ret fåmælt. Jeg måtte ikke køre cross. Jeg skulle sælge det hele, og det jeg tabte på det skulle han nok dække. |
|
Den anden knallert var en gave fra min fars kollega. Hun havde en gammel Velo Solex stående i en kælder i Nykøbing, som jeg måtte få. Den var fantastisk. 100% original, sort med guld-stafering . En model 2800 (hvor de så end har det tal fra). Den gav en masse opmærksomhed. Pigerne synes den var totalt nuttet, og de voksne kiggede anerkendende og havde mange ting at fortælle, som min Velo mindede dem om. Jeg har den stadig i dag.
Den tredje knallert var drømmeknallerten. En Puch Monza 2-gear. Rubinrød. Den var fantastisk. De 15 km til gymnasiet i Nykøbing blev forvandlet fra en trist og kvalm busoplevelse , til et eventyr på 2 hjul. Jeg havde gearet den 2 tænder, så den løb 42-43 km/t på toppen, -i medvind næsten 50 km/t. Jeg elskede den. Ingen af de andre fra min gymnasieklasse havde knallerter. Kun enkelte fra hele årgangen havde. Det var yt på det tidspunkt. Det var meget mere cool at have en racercykel, -forstå det, hvem der kan. I det hele taget var jeg ikke ”cool” i gymnasiet. Jeg blev betragtet som en bonderøv.
Jeg blev student i 1990. Bonderøven blev klassens duks med 10,0 i gennemsnit. Hele min familie flyttede til Norge, jeg selv tog til København for at læse til civiløkonom. Min forældre havde, siden jeg var spæd, sat penge ind hver måned på min børneopsparing. Da jeg havde fået købt de aller aller mest nødvendige bøger og lidt møbler til mit kollegieværelse, var jeg klar.
Jeg startede på Allans Køreskole og skulle have mc-kortet . Hold kæft det var spændende. Mine kammerater fra den gang har fortalt mig, at det var umuligt at gå hen ad gaden med mig. Jeg stoppede konstant for at overbeglo enhver mc , og mit hoved gik som på kuglelejer, når en mc ræsede forbi på gaden.
Min første solo-tur på en kværn var på en Suzuki GSX400. Det var på manøvrebanen, og det øjeblik hvor jeg drejede håndtaget og slap koblingen glemmer jeg aldrig, aldrig nogensinde. Kraften. Accelerationen. Ens mave der krympede sammen, samtidig med at ens øjne blev så store som kogeplader. Jeg bragede ned af langsiden. 1.ste 2. 3. gear, ned i 2. igen, bremse, svinge lægge, sig helt ned, accelerere ud af svinget. Jeg var solgt. Jeg var i paradis.
Biker Jens og HD BIKERS MC - hjemmesider og linksLæs mere om Jens, drømmene, dagbogen og ikke mindst om historien bag HD Bikers MC, der nok ikke i hovedtræk adskiller sig fra mange andre tilsvarende klubber. Ikke desto mindre er vores historie meget vigtig for os selv, -vi er både stolte og glade for den udvikling vi har været igennem. Fra en løs samling Harley-freaks på udkig efter et sted at være, til en "værksteds-forening" og til en rigtig klub.
|
