VeteranBilmesse, Stumpemarked eller Gedemarked i Dronninge Margrethehallen lørdag den 1. april 2006 - kært barn har mange navne. Messen var mere end mega-stor og der var RENT kaos - over hele linien.

 

Denne gang var PuchKlub.dk præsenteret af grundpillerne i Den Danske Puchklub, Niels og Lars.

 

Allerede før vi kom ind, kunne vi fornemme det kaos, der prægede hele VeteranBilmessen. Parkeringsvagterne så ud til at havde opgivet, at guide gæsterne på plads.

 
Red. PuchKlub.dk - af Lars E. Jensen 
 

 

Vi fik nærmest et chock, da vi kom indenfor. Der var sort af mennesker overalt.
 
Vi havde dog en 'plan', så vi følte os rimelig sikre. Vi skulle "bare" lige finde Michael Schrøder fra www.Puch.dk - hvor svært kunne det da være? I løbet af ca. 30. sek., så var Niels væk.
 
Med alle mine talenter, kamera og overtøj, så stod jeg pludselig som "Palle alene i hele verden"... - næh, dér var han igen. Da alt jo var aftalt, timet og tilrettelagt, så fandt vi omsider Michael (med hjælp af mobiltelefonen.)
 
 
 

Der er ingen tvivl om, at interessen for reservedele til Puch knallerter er stor 

Interessen er meget stor og stumperne er hurtigt væk men; er man kvik og hurtig, så er der stadig mange reservedele til Puch knallerter at hente på messer og stumpemarkeder.
 
Jeg vil lige give et skulderklap til arrangørerne og til alle, der deltager i dette ragnarok eller kaos, om man vil. Bare det, at slæbe alle disse ting frem og tilbage.
 
Michael havde allerede afsluttet dagens indkøb og noget af det han havde købt, var eller blev, meget hurtigt solgt videre. Der er helt sikkert en stadig stigende interesse for reservedele til Puch knallerter! Det er det samme man hører på de forskellige stande: "næh - det har vi lige solgt! - du skulle have været her tidligere" eller "Prisen står ikke til diskussion" - "vil du ha' det, ellers ...?"
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Niels og Michael i et af de få sekunder, hvor
de står stille.
 
Michaels indkøbte Puch reservedele var allerede læsset på traileren, men jeg nåede da at få et billede, før han og Ulrich satte kursen hjemefter.
På billedet ses også nogle af vore medlemmer - nogle mere 'kendte' end andre.
 
Generelt, så var der ikke meget at komme efter på messen, i hvert tilfælde ikke for de Puch-folk, der var kommet efter reservedele til Puch knallerter.
 
Ved 13-tiden fik vi en opringning fra ét af vore andre trofaste medlemmer i klubben, Jan fra LJCykler i Fredericia. Desværre fik vi ikke denne gang taget billeder af Jan og hans to drenge; men, det er helt sikkert ikke sidste gang, at vi hører om Jan og drengene. Tværtimod, så slægter både  Christian og Christofferderes far meget på.
 
 
Resten af dagen gik med at 'snuse' - en del af tiden foregik faktisk i ordets bogstaveligste forstand. Der var igen kaos. Denne gang i Cafeteriaet på første sal.
 
Vi stod i kø ca. 30 min. for at få stillet sulten, men kunne konstant 'snuse' maden fra gryderne, der 'kun' var et par hundrede meter forude.

Jeg må erkende, at da maden langt om længe blev tilgængelig, så var den også rigtig god - ingen tvivl om det! Selv de varme frikadeller var sprøde. Jeg er dog ikke i tvivl om, at arrangørerne er blevet taget med bukserne nede. De havde bestemt ikke regnet med dette store besøgsantal! For eksempel sad der kun én kassedame, der efter mit skøn ekspederede ca. 300 mennesker i den lille time, hvor vi var i Cafeteriet!
 

Middag, kaffe og en god Puch-snak

Det var rigtig hyggeligt, over middagen, at få en stille snak om alles igangværende Puch projekter. Den opmærksomme læser finder nok selv 'den røde tråd' i det efterfølgende.

Jan, der er igang med sin røde Puch VZ50, havde en del at fortælle om de snart færdige hjul og opdelingen af stumper, der skal galvaniseres eller forkromes. Rasmus og Carsten fortalte om, at de også var kommet godt igang med deres røde Puch VZ50. Niels, fra VZ50.dk, er nu ved at lægge sidste hånd på min sorte Puch VZ50.
 
Der er ingen tvivl om, at min Puch VZ50 er flot og, at arbejdet med restaureringen er mere end 110% gennemført. Faktisk, så har jeg det absolut bedste bevis for min påstand.
 
Beviset for min påstand er en udtalelse, som en gammel og garvet Puch VZ50-kører spontant, kom med den anden aften. Det er min gode kammerat Hans, der på godt og ondt, har kørt mere end 50.000 km. på en Puch VZ50 knallert, så han ved helt sikkert, hvad han taler om.
 
Som jeg fortalte over vores lille middag, så havde jeg en lille sjov oplevelse den anden aften.
Hans og jeg har fast hver onsdag filmaften. Det har vi haft igennem ca. 15. år. Sidste onsdag, da filmen var godt igang, trykkede jeg på pause-knappen og sagde: "schhh.. - hør lige... - er det ikke...?" - Hans sagde: "det er sg* da en Puch motor".
 
Da vi nysgerrigt kiggede ud i forhaven, så holdte Niels dér med min ny-restaurerede Puch VZ50. Vi skyndte os ud! Det første, der helt spontant kom fra Hans var: "Jeg vidste ikke, at man kunne købe en helt ny Puch VZ50 mere!" DET mener jeg er et godt bevis på, at MIN Puch VZ50 er FLOT.
 
Niels var ude på en prøvetur, så han ville da lige se om jeg var hjemme.
 
Her er et par enkelte billeder af min Puch VZ50. Den er som sagt ikke helt færdig, men billederne understøtter godt min påstand om, at den virkelig er flot og står som en fabriksny Puch VZ50 knallert.
Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave
 
Nå - det var et lille sidespring
 
Mit generelle indtryk af messen i Dronninge Margrethe Hallen er, at selvom man nu kalder messen VeteranBilmesse, Stumpemarked eller for den sag skyld Gedemarked, så kan man finde ALT dér, man skal bare være 'den første' - også, når det gælder om at finde en god parkeringsplads.
 
Red. PuchKlub.dk
 
 
  

 

Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv