PuchKlub.dk på DR TV i programmet "Dagens Danmark"

 

Sammen med Journalist Morten Søgaard og fotograf Hanne Høier, begge udsendt fra DR TV, var nogle få udvalgte medlemmer specielt inviteret med til de spændende optagelser, der tog mere end 5 timer!

 

Optagelserne fandt sted mandag den 4. september 2006 hos to af vore medlemmer, Michael Schrøder og Ulrik Kristensen i Vejle

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf Hanne Høier i fuld gang med optagelserne

 

Niels og jeg startede VZ'erne op og begav os afsted på en pragtfuld tur fra Fredericia til Vejle.

Vi var næsten nået frem, da det begyndte at regne. Niels havde taget sit 'motorcykel-dress' på; mens LEJ måtte finde 'sjalet' frem.
 
Vi blev modtaget med manér af vore værter, Michael Schrøder og Ulrik Kristensen, der havde sørget for kaffe, wienerbrød og husly til alle deltagere.
 
 
 

TAK til Michael og Ulrik

Niels og Lars vil hermed takke Michael og Ulrik for husly og god behandling af alle deltagere, der bestemt lod til at hygge sig!
 
Vi har i hvert tilfælde ikke hørt andet.
 

En ekstra tak til Michael Schrøder

Han "sprintede" rundt på sin PUCH Cobra 80 GTL fra 1982 og holdt styr på alt og alle.
 
Michael havde faktisk rigtig travlt. Han guidede Morten, mens Hanne sad og filmede fra bilen. Han hentede benzin og nye tændrør, når en af "filmheltene" løb tør eller, når tændrørene sodede til.
 
Michael og PUCH Cobra'en gjorde et FORNEMT stykke arbejde for os alle! Tak for indsatsen!
 
 

PuchKlub.dk ville GERNE have inviteret alle medlemmerne i PuchKlub.dk med til optagelserne; men NEJ!

På en venlig, men bestemt og professionel måde tog Morten og Hanne fra DR TV styringen! 
Et frø blev sået - så lad os se tiden an... - det kan jo være, der kommer flere chancer.
 

Det er 'hårdt' arbejde, at optage en film 

Med de anstrengelser vi alle måtte igennem ,kan vi efterfølgende forstå hvorfor, at alle vore medlemmer ikke kunne deltage. Vi brugte stort set 5 timer på optagelserne, som 'kun' endte op i 3. minutter på DR TV.
 
Vi mener, at med det store tidsforbrug på optagelserne og diverse anstrengelser, så blev der helt bestemt optaget materiale nok til en hel-aftens film. En film, der med garanti kunne slå Tom Cruise og hans motorcykel, med flere længder.
 
Det lagde vi heller ikke skjul på over for DR TV's udsendte journalist og fotograf.
 
De nikkede begge anerkendende, og næsten medlidende sagde de: "3 min. på landsdækkende TV er faktisk LANG tid!"
 
 
 
 
 
Hanne og Morten i gang med at interviewe
 

TAK til DR TV

Det var spændende og vi kan nu konstatere, at man på 3. min. faktisk godt kan lave et et godt indslag, når man ved hvad det drejer sig om. Udsendelsen blev sendt mandag den 18. september 2006 i programmet "Dagens Danmark".
 

TAK til deltagerne, der var udsat for lidt af hvert

Alle rollerne var besat af følgende deltagere:

Ulrik Kristensen (Vejle), Torben Chrisensten (Viborg). Michael Schrøder (Vejle), Ulrich Thorup (Vejle), Carsten og Rasmus Mogensen (Aalborg), Torben Andersen (Kolding), Sam Holt (Skjern / Tarm), Kim Madsen (Vejle), Niels Teilbæk og Lars E. Jensen (Fredericia).
 

Flere spændende ting 

Jeg kan desværre ikke skrive detaljeret om alle dagens oplevelser og deltagere, men et par enkelte personer vil jeg dog alligevel omtale lidt mere end andre. Den første person jeg vil trække lidt frem i lyset er Torben Andersen, søn af den tidligere danske importør af PUCH-knallerter O.E. Andersen.
 
Torben Andersen havde taget en del materialer med til os. En del fik vi som en foræring; mens andre var til låns.
 
Det var virkelig specielle ting og sager, der både historisk og teknisk er guld værd for vore medlemmer. Der er materialer, som med garanti ikke kan findes andre steder!
 
Niels og jeg fik blandt andet en original PUCH kasket hver samt et par originale PUCH nøgleringe fra de gode gamle dage! Nye og helt originale!
 
De lånte materialer er vi i fuld gang med at kopiere, så vi med tiden kan lægge dem ud på sitet  til vore medlemmer. 
 
 
 
 

Michael Schrøder og Kim Madsen

Cykelhandler Kim Madsen deltog også denne dag!
 
Kim er søn af Børge Madsen, der startede sidst i 50'erne med Motorcykelservice i Staldgårdsgade i Vejle. Han lånte ganske enkelt 500,00 kr. af sin mor og gik i gang med at reparere motorcykler.
 
Den 1. april 1987 kom Michael Schrøder i lære hos Børge Madsen, der nu var begyndt at sælge og servicere både motorcykler og knallerter, og endnu senere i Vedelsgade 117, hvor butikken stadig ligger, blev det salg og service af knallerter og cykler. Siden 1995 har Børge Madsen Cykler været en ren cykelforretning.
 
Kim Madsen (i midten af billedet), overtog sin fars forretning i 1994. I dag handles der kun med cykler, da Kim ikke vil bøvle med de "nye" japanske plastik-scootere. Som Kim siger: "Det er slet ikke rigtige knallerter - de siger mig intet i forhold til f.eks. PUCH knallerterne!"
 
Michael Schrøder blev udlært som Knallertmekaniker, den 1. februar 1989 og arbejdede herefter i ca. 3 1/2 år, som svend hos Børge Madsen. 

 

Bag kulisserne

Alle deltagerne hyggede sig gevaldigt mens Morten holdt mikrofonen og Hanne styrede sit kamera. Vi havde selvfølgelig også vore kamera'er med og fik taget en del rigtig gode billeder. 

 

Klik ind på "Bag kulisserne med PuchKlub.dk 2006" og se mere fra dagen 

 

 

Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv