PUCH-knallert ripper op i drengedrømme

 

Knallert • 48-årige Tommy Dam har fået fingrene i en PUCH VZ50

 

Ligesom andre i Den Danske PUCH Veteranknallert-klub dyrker han nostalgiske tilbageblik fra en ungdom, hvor knallerten var i centrum, og det var fedt at kunne bore, tune og hakke

 
Af Cecilie M. Rasmussen
Tommy Dam med sin nyrestaurerede PUCH VZ50
Knallerten er restaureret og leveret af Niels Teilbæk

 
Lyden af en udboret motor, oliefingre fra garagens roderier og drømme om fart og spænding. PUCH var indbegrebet af generationen i 1960'erne og 70'erne. Knallerten gjorde drenge til mænd og gav politiet masser at lave med at tjekke ulovligheder.
 
Nok er PUCH-fabrikken forlængst lukket, men det er stadig muligt at svinge sig op på knallerten og genopleve ungdommen.
 
Det har Den Danske PUCH Veteranknallertklub sørget for ved at samle nostalgiske fans, som kan udveksle erfaringer og reservedele. På blot ni måneder er klubben vokset fra ingen til 210 medlemmer, fortæller Lars E. Jensen.
 
»Vi har pillet i et eller andet, der lever i mange mennesker, som er ved at nå de 50 år. De har børn og hus og vil gerne tilbage til hyggeting som i gamle dage. Vi håber at være med til at bevare den kulturarv, der ligger i alt det her. Det er flere generationer, der har haft PUCH som dagligt transportmiddel,« siger han.
 

Dyrebare 17-års-følelser

48-årige Tommy Dam husker godt dengang, han var en stor knægt, gik på Nyelandsvejens Skole på Frederiksberg og drønede rundt på en VZ50, som han havde betalt 2800 kroner for.
»Det gælder om at få fat i de dyrebare følelser og oplevelser, man havde som 16-17-årig. Meget samvær havde base i knallerten. Dels var det et statussymbol, og vi snakkede om, hvordan man borede, tunede og gearede den, dels tog man på ture sammen,« siger han.
 
Især tog Tommy Dam med vennerne Finn, Jørgen, Johnny og Bølle til Solrød Strand ad Gl. Køge Landevej. Det gjaldt om at ligge ned, så farten kunne komme helt op på 40 km/t.
»Så snakkede vi meget om, hvad vi havde gjort for at kunne køre stærkere. Alle vidste præcis, hvad andre havde gjort ved deres knallert,« husker han.
 
I frikvarterene gik turen ned til bageren efter vandkringler, overskårne og yoghurtbægre, og nogle gange sad en tøs bagpå, når de skulle i biffen. Leif fra skolen havde en Dell'Orto-karburator, og Tommy Dam mindes, hvordan han fik lov at prøve.
 
»Alt sad lidt løst og klirrede, når man kørte. Vi andre turde ikke sætte en større karburator på, for det kunne ses langt væk. Jeg blev selv en gang stoppet af politiet, fik konfiskeret cylinderen og topstykket og fik en bøde på 200 kroner,« fortæller han.
 

Oprettede klub

Nostalgisk tilbageblik var også årsagen til, at Niels Teilbæk og Lars E. Jensen i februar oprettede PUCH-klubben.
»Min kammerat Niels ringede til mig og sagde 'Kig lige over til en hyggebajer'. Han havde hevet en PUCH VZ50 op af havnen. Jeg fik et flach-back og dårlig samvittighed. Hvor var min bedste ven i dag? Og det var min bedste ven, for hver gang jeg skulle score pigerne, så var den der, og det var byens flotteste,« husker Lars E. Jensen, som forventede at få fem-ti medlemmer i klubben.
 
Tommy Dam og Niels Teilbæk 2006

Afslutter en linje

Som nævnt er veteranknallertklubben blevet en succes, som i dag har tre æresmedlemmer og planlægger ture og møder rundt om i landet.
 
PUCH'en er nemlig noget helt særligt, mener Tommy Dam, der har fået hjælp til at stykke sin 'nye' PUCH sammen på et halvt år.
 
Hver dag tager han en tur på en halv time, pudser flittigt på kromet og fifler lidt med ydeevnen.
 
"Man afslutter den linje, man gerne ville have kørt som ung, men da havde man ikke råd til det."
 
Artikel:
Af Cecilie M. Rasmussen
 
Fotos:
Lars E. Jensen
PuchKlub.dk
 
Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv