Ole Olsen giver den stadig gas

Han har altid haft benzin i blodet og hans liv er stadig speedway. Først blev han firedobbelt dansk verdensmester og siden er han blevet direktør for den globale Grand Prix-serie under Benfield Sport

- det kører stadig på højtryk for Ole Olsen

 

Onsdag den 31. januar var LEJ til foredrag med Ole Olsen, den tidligere danske verdensmester i Speedway. Ole vandt sit første VM i 1971 og sluttede sin speed-karriere i Tyskland i 1984. Jeg skal lige hilse og sige, at han bestemt ikke er kommet sovende til sine titler gennem tiden. Det var en imponerende historie om Oles personlige kampe - de to timer fløj afsted.
 
Ole Olsen har sammen med journalist Dan Philipsen skrevet bogen "Licens til at vinde - et portræt af Ole Olsen". Den er netop udkommet i andet oplag i Danmark og er p.t. på vej i England.
 
Ole var i "hopla" og fortalte med egne sønderjyske ord, hvordan han gennem tiden har fået succes med næsten alt, hvad han har rørt ved - og stadig gør det.
 
Sidst, men ikke mindst, fortalte han om udsendelsen på TV2 "Vild med dans", endnu en stor udfordring, der har berørt ham meget. Han gav også et par flotte dansetrin på scenen, men stod dog helt fast på, at det var slæbeskoen og ikke danseskoen, der passede ham bedst.
 
LEJ var inviteret med til foredraget af Ulla fra Lokalavisen ElboBladet i Fredericia. Formålet var dels, at tage nogle billeder til avisen og dels, at få Ole i tale vedrørende udlodningen af den PUCH Monza, som PuchKlub.dk udlodder blandt medlemmerne den 31. marts 2007. 

Bogen "Licens til at vinde - et portræt af Ole Olsen",  gik som varmt brød og Ole havde både før, under og efter pausen travlt med, at signere bøger.

Begge dele lykkedes, selvom der ikke kom nogen endelig aftale i stand, da Ole ikke havde sin kalender med - men han ville snarest vende tilbage med et svar. PuchKlub.dk håber på, at han i et eller andet omfang også finder tid til denne event.
 
Det var alt i alt et spændende, lærerigt og "nede på jorden" foredrag, der ikke kun drejede sig om Speeway; men hvor også de menneskelige aspekter kom frem. I pausen blev der serveret et let og lækkert traktement til de mange deltagere.
 
Arrangementet var arrangeret af den faglige organisation "Sammenslutningen af FRIE Funktionærer (SSF)", som du i øvrigt kan læse mere om på www.f-f.dk
 
LEJ
Red. PuchKlub.dk
 
Relaterede links:
 
Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv