Spændingen stiger nu, hvor foråret endelig er kommet til Danmark og vinderen af den flotte røde PUCH VZ50, som Niels har sat i stand, skal findes!

 

Udtrækningen af vinderen foregår SØNDAG DEN 11. MAJ KL. 13:00 på Dansk Cykel & Veteran Knallert Museum, i Glumsø på Sjælland.

 

Alle, der har lyst, er velkomne til at deltage i festlighederne

Alle interesserede er velkomne på Museet i Glumsø, hvor vi mødes kl. 12:00. Her vil Peder, der står for den daglige drift af Museet, give os en gratis rundvisning.
 
Klokken ca. 13:00 kommer Jes Holtsø, "Børge" fra Olsen Banden og finder den heldige vinder. Der bliver også god mulighed for, at hilse på Jes - og alle kan stille spørgsmål.
 

FOR EN GOD ORDEN SKYLD

Vi gør det ENDNU en gang KLART, at det KUN er GYLDIGE medlemmer, der deltager i udtrækningen. Det vil sige dem, der HAR betalt deres medlemskab og dem, som vi HAR registreret. Er du i tvivl om DIT medlemskab er gyldigt, så kontakt os GERNE i GOD TID!
Hvis du kan logge dig ind på www.puchklub.dk/cm-login og komme frem til DIN velkomstside, så er du gyldigt medlem.
 

ER DU MEDLEM, SÅ MØD OP OG FÅ DIN TRAFIKVEST MED HJEM

Vi håber, at møde RIGTIG mange medlemmer denne dag, hvor vi tager en god portion TRAFIKVESTE med, som vi selvfølgelig udleverer GRATIS til vore medlemmer.
 
På den måde sparer du portoen på din vest, der er indkøbt for din SIKKERHED på landevejen! Kan du ikke deltage denne dag, så kontakt Peder og hent din vest næste gang, du er på disse kanter - det er også et godt påskud for, at tage familien med på et museumsbesøg.
 

 

 

 

BUSTUR FRA JYLLAND OG FYN TIL GLUMSØ

- desværre med begrænsning!

PuchKlub.dk har lejet en minibus med chauffør hos Fredericia Turist ApS, der skal transportere knallerten til Sjælland. Foruden knallerten er der 15 GRATIS pladser for de medlemmer, der kommer "først til mølle" og tilmelder sig via hjemmesiden.
 
Bussen kører fra Fredericia Banegård og der bliver mulighed for opsamling på Fyn.
 
Nærmere information sendes direkte til dem, der er heldige og får en plads. Vi beklager de 'barske vilkår', men sådan er livet...  -  Klik her og meld dig til turen nu - først til mølle...
 
Red. PuchKlub.dk

Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv