Tillykke til Fredericia Harley-Davidson Klub med deres 10 års jubilæum - og TAK fordi I ville se os!

 

HOLD DA OP, hvor det kørte, røg, rokkede og svingede...

 
 
Af LEJ, PuchKlub.dk
 
Ja - det var både synd og skam, at vejret var så DÅRLIGT; men ind i mellem var der dog tørvejr - og lidt solskin, hvilket Henrik ikke var sen til benytte sig af.

Henrik Knudsen, Rask Mølle - med Simone foran på PUCH VZ50 Flagskibet

 

Som det jo så tydeligt fremgår af billedet, så var Henrik totalt ligeglad med sol, regn og blæst. Henrik's tanker var nemlig et helt andet sted, da han endelig fik lov til, at sidde på Flagskibet med Simone foran:
"Bare det er mig, der igen bliver vinder... - det er jo nemlig før set, at man som medlem i PuchKlub.dk, kan være heldig at vinde to gange...". Henrik vandt sin PUCH Monza i 2007 i PuchKlub.dk 
 
 

Man starter som lille...

Alle medlemmer i PuchKlub.dk, var inviteret med til Fredericia Harley-Davidson Klubs 10 års jubilæum, der blev holdt i klubhuset på Herslevvej 51 i Fredericia.
 
Der var desværre ikke den store tilmelding fra vore medlemmer, men vi havde taget det flotte PUCH VZ50 Flagskib med, så der i alt var 5 knallerter med til udstilling.
 
Knallerterne var, som altid, det helt store tilløbs-stykke, da MANGE af Harley-kørerne selv har kørt PUCH, dengang de selv var 'små', hvilket de bestemt ikke er mere; men hvad - det gælder jo generelt os alle!
 
 
Der var adskillige der sagde "HOLD DA OP, hvor er de flotte - jeg husker - hm... - jeg synes sg* knallerten var MEGET større dengang...", hvilket jo nok er en følelse, som vi alle på et eller andet tidspunkt får eller har haft, når vi står ved siden af PUCH'en.
 

NEJ - det er ikke PUCH'erne, der ryger...

Musikken var, som humøret hos alle deltagerne, helt i top. Selv om regnen til tider stod ned i lårtykke stråler, så blev der festet igennem.
 
Foruden Jukeboxens udvalgte numre, så var der 3 rigtig gode bands, der sørgede for den musikalske del af underholdningen. Først englænderen Ashley Mulford, solo, derefter husorkestret Padlock Chain og sidst rockbandet Stiff Upper Lip. Udenfor stod to kæmpe-grill, hvor grisene lå og hyggede sig, mens hele pladsen 'duftede' af stegt svinekød og madolie.
 

Efter det gode og solide måltid, som lagde en god bund for aftenens massive indtagelse af øl, vand osv., gik festen igang med fed rockmusik, dans og lækre indslag, hvilket deltagerne kan fortælle meget mere om...

 
 
Formand Allan Pedersen, også kaldet "Knas" her sammen med sin hustru Jayne Johnsen
 
PuchKlub.dk og de fremmødte medlemmer herfra, ønsker Fredericia Harley Davidson Klubben et STORT tillykke med deres jubilæum og TAKKER mange gange fordi, vi fik lov at være med til så FLOT et arrangement!
 
Selvfølgelig blev der taget MANGE billeder fra festen, som er givet videre til Fredericia Harley Davidson Klub. Måske kan de på et tidspunkt ses på deres hjemmeside: www.fhdc.dk - hvem ve'?
 
LEJ, PuchKlub.dk
 
Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv