Der blæst' en vældig vind den daw ud' fra vest.
uha da da, uha da da da da.


A kjo're o' mi' knallert - en Maxi, den var grøn.
uha da da, uha da da da da.

 
 
Ringkøbing Fjord Rundt - 114 km. i alt - og det blæste nærmest en 'pelikan' hele dagen; men det var tørvejr og bestemt ikke koldt.
 
Det startede ellers tidligt i Fredericia med blæst, regn og koldt vejr. Da vi, på vej mod Ringkøbing, kørte over Skjern Å, regnede det så meget, at vi ikke vidste om vi kørte i åen eller på landevejen; men det klarede derefter op og holdt heldigvis tørvejr resten af dagen.
 
AF LEJ, PuchKlub.dk
 
 
Lørdag den 5. september 2009, kørte vi 36 veteraner afsted fra Bente og Hans Lodbergs adresse i Søndervig, ud på den godt 112 km. lange tur rundt om Ringkøbing Fjord.
 
Efter ankomsten, hvor Bente, Hans og sønnen Peter, så flot havde dækket op til morgenkaffe, fik vi en lille overraskelse.
 
Anders og King var begge dukket op!
Vi havde jo hørt lidt om, at Anders havde bestemt sig for, at gentage succesen fra sidste tur i Ringkøbing; men at også King skulle med ud at køre, dét var en glædelig overraskelse. 
 
Det giver både tryghed og stor respekt, når vi er i følgeskab med en "kamphund" af Kings kaliber sådan en dag - og specielt, når den har "rygmærke' på!

Peder Stengaard sammen med sin søster Bente Lodberg

 

Det passede nu godt ind i 'krammet', at King var med
 
Vi havde taget en specialsyet kørevest med til King, som Anders ellers skulle have haft med hjem. Men, at King selv dukkede op, det gjorde det jo blot endnu sjovere.
 
Der var en rigtig god og hyggelig stemning ved bordene, der var dækket med kaffe, lune rundstykker, god marmelade og en ost, der smagte af noget - super!
 
 
 
 
Bente Lodberg med de lækre og lune rundstykker, før hun selv kravlede i 'køretøjet' og startede hendes flotte MAXI
 
Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave Klik på billede for stor udgave
 

King passede fint vesten, men der manglede desværre et par huller til selen
 
Turen startede næsten som planlagt, hvor King igen sad i 'førervognen'!
 
Som tidligere nævnt, så blæste det rigtig, rigtig meget.
 
At kalde det stormvejr er for stærk en betegnelse; men for os by-boere, som normalt kun kører, når der er en stille 'brise', så virkede det næsten som en storm.
 
I hvert tilfælde gjaldt det om, at holde godt fast i styret, og ikke vinke alt for meget til dem vi kørte forbi på turen.
 
 

 
Hestholm Fugleskjul - et friskt pust af frihed
 
Umiddelbart på den anden side af Skjern Å - stort set midt mellem Skjern og Tarm, ligger Hestholm Fugleskjul, hvor vi gjorde holdt. På billedet anes i baggrunden Lønborg Kirke, der nu er en stenkirke; men som tidligere var en trækirke.
 

 
På parkeringspladsen ved Hestholm Fugleskjul, var der absolut intet, der gav os læ, men der var varm kaffe, kolde øl og vand i følgebilen!
 
Man kunne, hvis man ville, have søgt læ i selve udkigsposten, som er bygget helt tæt - men det var der ingen, der gjorde!
 
Blæsten var kraftig; men den var på ingen måder hverken kold eller afvisende. Tværtimod, så var den frisk og aldeles livsbekræftende samtidig med, at den gav et yderligere pust af frihed.
 
Det var næsten den samme følelse af frihed man oplever, når man sidder på knallerten og bare kører derudaf!
  

 

 

 

 

 
Det skal lige nævnes, at jeg var ude for et lille uheld, da vi holdte pause ved Hestholm Fugleskjul.
 
Jeg havde taget kameraet op af kassen og gik derefter over til Bente og Toke, som stod og talte sammen.
 
Bente havde lige hentet en kop varm kaffe i følgebilen.
 
Kaffen blev formelig 'løftet' ud af hendes kop af blæsten, hvorefter den fandt direkte vej over til min kørevest, mine bukser for til sidst at løbe ned i mine sko.
 
Heldigvis tørrede det MEGET hurtigt, så Bente - du er hermed undskyldt!
 

Bork Havn

 
Undervejs gjorde vi selvfølgelig et par stop, hvor vi fik en kop kaffe, øl, vand og en håndmad eller sandwich.
 
Anders og King var også blevet sultne, så de skulle da lige ind i kiosken på Bork Havn, hvor der blev købt en ristet pølse til hver.
 
King så i hvert tilfælde vældig tilfreds ud, da den havde fået sin pølse - og lidt varme igen. Jo - de to ER uadskillelige perlevenner. Skal Anders have et eller andet, så skal King bestemt også!
 
 

Men, det var nu ikke kun kørerne, der trængte til en lille tår undervejs.
 
Også flere af knallerterne, specielt Maxi'erne med mindre tanke, manglede efterhånden 'saft'.
 
Det tager jo en del ekstra kræfter, når man kører i så hård vind, og derfor var der på et tidspunkt rimelig trængsel ved følgevognen, hvor der var adskillige benzindunke opbevaret.
 
På et tidspunkt blev King i øvrigt sat ind i følgebilen, da Anders mente, at den sad og frøs i sidevognen på Maxi'en.
 
Det passede dog ikke helt 'Hr. King', der så en smule fornærmet og skuffet ud, da Anders løftede den ind i bilen; men allerede ved næste stop, var han igen ude og sad igen stolt på sin plads ved siden af Anders.
 
Kulde eller ej, så ER det altså i sidevognen, at King har sin plads!
 
 
 
 
 
 
 

 

 
Da pølser, kaffe og øl var indtaget - og knallerterne tanket fuldt op, så gik det RIGTIG løs på vej mod Abelines Gård.
 
Som det ses på billederne nedenfor, så var ALT helt fladt og åbent. Selv Anders, der her kører forrest, lagde sig helt ned over styret på grund af blæsten.
 
 
På vej mod Abelines gård i Haurvig
 

 

 
Abelines gård i Haurvig
Efter en lettere anstrengende tur på ca. 12 km. med rigtig god sidevind, så trængte de fleste igen til et lille stop.
Nogle mere end andre...
 
 
 
 
Ankomst til Abelines gård er her foreviget i en lille film af Peter Lodberg.
 
 
 

 

 

 
 
På denne årstid er der rigtig mange turister på vejene i vestjylland, så det gælder om ikke at slingre for meget, da der ikke er megen plads på de smalle landeveje, hvor der ikke er cykelstier.
 
 
Prøv at se, hvor meget flagene i bagrunden blafrer.
 
Her, hvor vi i øjeblikket kører er der rimelig dækning for blæsten, men på de åbne strækninger - uha da da...
 
 
 
 
 
 
Isboden i Hvide Sande
 
Hvem var først til at finde Iskiosken, da vi nåede frem til Hvide Sande?
 
Rigtig gættet - Onkel Torben - hvem ellers...
 
Men - det er jo ikke kun Torben, der har en forkærlighed for de store is.
 
 

 

 

 
- selv Jensen tog kunsten at spise en is meget alvorligt; men det skal også lige siges, at de smagte GODT!
 
Herefter kørte vi en tur ud på det eftertragtede udkigs-plateau, som Hvide Sande blandt andet også er kendt for.
 
 
Der var, som det ses, en fantastisk udsigt, selv om
det var overskyet.

 
 
På vej mod sidste stop
 
Kapløbet endte heldigvis godt!
Et af VeteranKnallert-Klubbens kvindelige medlemmer og jeg, kørte på et tidspunkt om kap på cykelstien, da vi nærmede os turens sidste stop. Vi kørte på en dobbelt-rettet cykelsti med god rygvind. Det betød selvfølgelig, at hastigheden var rimelig høj. Som tidligere nævnt, så er der mange tyske turister i området på denne årstid, så det gælder hele tiden om, at passe på sig selv.
 
Da vi kom 'drønende' derudaf - i hvert sit spor, så jeg på min venstre hånd noget, der kunne minde om en sideved. Tanken fløj hurtigt gennem hovedet - hvad nu, hvis der kommer en bil eller cykel, som ikke lige helt har styr på vigepligten i Danmark?
 
Jeg slap gassen, tog farten af og begyndte at bremse ned - selvom det betød, at 'hun' igen ville 'vinde' over mig.
Det skete også i 2006, at jeg 'tabte' til hende. Det er grunden til, at jeg har fået en sut bag på min knallert.
 
Det var godt jeg tog farten af - for i samme sekund, kom der faktisk en tysk bil kørende lige ud foran mig. Jeg bremsede og undveg alt, hvad jeg havde lært og fik stoppet ca. 30 cm. fra bilens fordør.
 
Tyskeren kiggede, vinkede og smilte blot 'gemütligt' til mig, hvorefter han kørte videre ud på vejen!!!
 
Heldigvis klarede vi begge 'frisag' - men det var meget tæt på - uha da da...
 
 
Turen sluttede i Søndervig ved Hotel Strandkrogen, hvor Hans havde bestilt stegt flæsk, persillesovs og kartofler.
 
Til venstre ses Rikke, der kommer fra Fredericia.
 
Det ses med al tydelighed, at det havde været en hård tur.
 
 
Nu skal man ikke have ondt af Rikke - hun har senere fået sig en ny vest og er nu igen klar til en ny tur...
 
 
 
Hans Lodberg er også medlem af Veteranknallert-klubben AKTIV www.vkka.dk, der ligeledes har mange spændende arrangementer året igennem.
 
PuchKlub.dk kan kun anbefale alle, at klikke ind og se AKTIVS flotte og spændende hjemmeside.
 
 
Vi har jo alle, den samme interesse og nyder i fulde drag, når de arrangerede ture er for alle veteraner!
 
 
Billeder:
 
Du kan, ved at klikke på nedenstående navne, se de mange billeder fra turen rundt om Ringkøbing Fjord 2009.
 
 
 
Hermed vil PuchKlub.dk rette en stor TAK til Hans, Bente og Peter Lodberg, der gjorde denne tur mulig og TAK til alle deltagerne, der med garanti ser frem til næste års 'Marahton rundt om Ringkøbing Fjord'.
 
Godt gået Hans!
Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv