PuchKlub.dk på messe i Dronning Margrethe Hallerne

Forever2Wheels og Nostalgi på 2 hjul

 
 

Sild på sadlen

Her kan I se, hvad en gammel Puch MS 50 kan føre til.

 
Af Jan Ernstsen, Taulov
 
Blandt chrom og høje kubik med nok lidt mere sexappeal end en knallert fra 73, fik skønheden her alligevel øjnene op for den ægte vare - nemlig min gamle Puch MS 50.
 
Det var en hyggelig dag i Fredericia, hvor mange af os "gamle" nørder mødtes og snakkede Puch, og opfordringen fra mig skal være, at har du en gammel Puch knallert stående i garagen, så gå ud og støv den af og meld dig under fanerne næste gang PuchKlub.dk laver et arrangement - det vil du garanteret ikke fortryde.
 
 
En lille tilføjelse fra LEJ: 
Det er lidt sjovt, når man tænker på, at Jan's knallert gennem mange år har kørt med fisk på Skærbæk Havn ved Fredericia - nu er silden kommet helt op på sædet...
 
 
 
 
 
 
 
 

 

FotoFyn

På messen Forever2Wheels mødte vi fotograf Jan Laugesen fra Tommerup. Jan udfører foto og grafisk arbejde for både erhverv og private. Det være sig til reklame, portrætter, modelmapper, magasiner, promotion, produkt osv.
 
Vi fik en lille 'smagsprøve' på Jans kundskaber med sit kamera, som du kan se mere om på hjemmesiden.
 
 


 

THansen og 25 % rabat

Ordningen med rabat hos THansen Gruppen er nu igen på plads. Dog gælder rabatten KUN stumper til PUCH knallerter.
 
Når du handler i butikkerne, så skal du som altid oplyse kontonummeret, hvorefter ekspedienten checker i PuchKlub.dk's database om du står opført som gyldigt medlem. De spørger typisk efter e-mail-adresse eller dit telefon-nummer - det, som du har registreret dig med i PuchKlub.dk
 
Red. PuchKlub.dk
 

 

Bilmesse & Stumpemarked i Fredericia den 27. og 28. februar 2010

PuchKlub.dk har også denne gang valgt at leje en stor stand, hvor der vil blive udstillet en del forskellige PUCH knallerter. Morten kommer blandt andet med sine PUCH Maxi'er og der vil være en del PUCH-stumper på standen. PuchKlub.dk har som sædvanlig kasketter, nøgleringe, plakater osv. at tilbyde.
 
Vi glæder os til at hilse på Jer!
 
Med hensyn til billetter, så kommer der snarest mere info til medlemmerne.
 
Red. PuchKlub.dk
 

 

Jan mig hér og Jan mig dér!

 
Ikke nok med, at Jan får sildene på sadlen - næh, han gør sig også til på Google Earth - med andre ord på verdenskortet. Mindre kan jo ikke gøre det.
 
 
Som ægte PUCH-entusiast og trofast medlem i PuchKlub.dk, så ses det tydeligt på billederne at han altid er reglementeret påklædt, når han kører på sin knallert.
 
 
Nedenstående link til Google Maps
er sendt til PuchKlub.dk af Toke, StoreNord, der var kvik og fandt Jan på verdenskortet.
 
 
 
Links til billederne på Google Earth:
 
 
 
 
Red. PuchKlub.dk
 
 
 
 
 
 
 
 
Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv