![]() Denne gang handler det om:
Stumpemarkedet i HerningFor første gang var PuchKlub.dk på Stumpemarkedet i Herning.
Det var rigtig godt at besøge PUCH-entusiasterne i det nordvestlige Jylland
- og der var RIGTIG mange af dem på Messen.
Man kan jo ikke lade være med at sammenligne de to Stumpemarkeder med hinanden: Fredericia og Herning.
Fredericia har vi efterhånden prøvet en del gange, men som sagt, så var det første gang at PuchKlub.dk havde en stand i Herning og sikkert heller ikke den sidste. Den væsentlige forskel er, at markedet i Fredericia altid strækker sig over to dage, hvor det i Herning kun er én dag - men sikken en dag. Der er hele tiden 'gang i den' og man er i konstant vigør!
Nye og 'gamle' kendingePå standen, der denne gang desværre var ALT for lille, var Ulrich, Henrik, Morten, Jeppe, Julius og Lars.
PuchKlub.dk havde i alt 3 knallerter med til udstilling og Morten havde, på sin del af standen, taget rigtig mange PUCH-stumper med. Det hele var samlet på ialt 9 m2., så det siger sig selv, at vi var noget trængte - men det gik jo alligevel helt forrygende.
Som det ses herunder, så var der mange besøgende på PuchKlub.dks stand. Specielt var der mange medlemmer, som vi aldrig før har set eller talt med, men det var hyggeligt at hilse på alle dem, der normalt ikke tager den lange køretur til Stumpemarkedet i Fredericia. |
|
|
|
|
Nåh... - det er her PUCH-specialisterne er!Også i Herning blev der stillet mange gode tekniske spørgsmål til "PUCH-specialisterne" Ulrich og Henrik, der havde nok at gøre med at besvare dem, men det viser sig jo som regel, at det er folk selv der er specialisterne, når man kommer til at tale med dem og spørge ind til 'benet'.
Godt nyt til MS50 og VZ50 ejere'Onkel' Torben fra Sjørup kiggede også forbi standen. Han har fået fremstillet nye bagagebærerer til både PUCH MS50 og PUCH VZ50 - og de er håndlavet. De superflotte samlinger er slagloddet, bøjningerne er runde og bagagebærerne er chromet på den 'gammeldags' måde - det er virkelig flot arbejde. Desværre fik vi ikke taget nogle brugbare billeder af dem, men det har Torben selv gjort, så du kan se dem i PuchShop.
|
Hans kom lige forbi og fik en kop kaffeMVKK.dk - Midtjysk Veteranknallert Klub
Herligt, igen at se og sludre lidt med Hans, da det jo er et godt stykke tid siden sidst, hvor vi kørte Ringkøbing Fjord Rundt sammen med Hans og Mariann.
Det var i øvrigt den gang, hvor jeg (LEJ) var ved at blive kørt ned, blot fordi jeg skulle 'ræse' om kap med formanden for Midtjysk Veteranknallert Klub, Mariann Larsen.
Hun kørte på daværende tidspunkt på sin flotte istandsatte PUCH MS50 fra 1972. Artiklen om turen med titlen: "Der blæst' en vældig vind den daw ud' fra vest" kan læses her...
![]() Mariann Larsen med sin Velo Solex
Foto: Jørgen Kjær, VeteranPosten.dk
|
Arkivfoto Hans Larsen
Hans startede på sin knallert-karriere som 50-årig, hvor han fik sin første knallert nogensinde.
Det skal gøres helt klart, at både Mariann og Hans begge to helst kører på Velo, selvom PUCH'en har fået en hædersplads hjemme i stuen.
Du kan læse meget mere om både Hans og Mariann i VeteranPosten fra februar måned 2010, hvor Jørgen Kjær har skrevet en rigtig god artikel om ægteparret, veteranknallerterne og Midtjysk Veteranknallert Klub, der er Danmarks ældste klub for folk med denne interesse. |
Vi glæder os i bestemt meget til den næste køretur med Mariann og Hans, hvilket desværre ikke bliver på Lillebælt Turen i år, der arrangeres af 'Børgerne', da det i år uheldigvis falder sammen med vores egen Hvidsten Kro Tur.
|
|
Summa sumarum
Som jeg indledte denne artikel med, så kan man ikke lade være med at sammenligne de to Stumpemarkeder: Fredericia og Herning.
Stumpemarkedet i Herning var, bortset fra nogle enkelte kedelige stradbadser, rimelig godt. Vi fik nemlig hilst på rigtig mange mennesker, som vi ellers ikke ville få talt med, så fremover vil vi sikkert igen vise os i Herning, når muligheden byder sig, men Fredericia er nu et 13 tands tandhjul bedre. Dels på grund af priserne, parkeringsforhold og de noget lempeligere og smidigere forhold ved tilmelding og standplads. Der er flere ting dér, som arrangørerne i Herning burde være en del mere OBS på, og som sikkert kunne trække en del flere seriøse udstillere til. Med seriøse udstillere tænker jeg på regulære 'stumper' og ikke læder, sytråd og 'kina-ting' - det hedder vel ikke "Herning Stumpemarked" for ingenting?
Af LEJ