08-05-10 - Ringkøbing Turen var ikke kun rystende og forfærdelig...

PuchKlub.dk ønsker ved samme lejlighed Anders Jørgensen tillykke med sin 79 års fødselsdag og sit flotte ny-indrettede værksted, hvor han og King tilbringer mange gode timer. Som han siger: "det gør vi i hvert fald - og det er uden moms!"

Ringkøbingløbet - eller Ringkøbingturen, om man vil, var ikke kun rystende, kold og forfærdelig støvet, selv om det var en væsentlig del af dagens program. Det var en rigtig god tur i det Vestjydske sammen med en masse dejlige og hyggelige mennesker, der forstår at gøre en kold køretur til en mindeværdig dag - på godt og meget (be)skidt.

Anders havde helt sikkert - og med fuldt overlæg planlagt, at det ikke skulle blive en lang, kedelig, kold og træls dag - tværtimod. Det lykkedes ham til fulde, at gøre det til en dag, som alle deltagere bestemt husker - jeg gør i hvert tilfælde!

Af LEJ

Stradbasserne startede allerede før vi kørte fra Fredericia kl. 07.20 lørdag morgen.

Efter at være kommet et godt stykke vej hjemmefra gik det op for mig, at jeg havde glemt min telefon, der også udgør det for mit ur og mit adresse-kartotek - hvor fa*n var det nu lige Anders bor i Ringkøbing?

Det løste sig heldigvis, da GPS'en huskede adressen fra sidste gang jeg besøgte Anders og King på Østerdige i Ringkøbing.

Vi, Thomas og jeg, fik hentet Jan Ernstsen i Taulov ved Fredericia, hvorefter vi satte kursen mod Skjern Å, hvor vi ville holde en lille pause.

Temperaturen var under 5 grader, det blæste og det blev bare ved med at regne!

Humøret var bestemt ikke højt, men alligevel lidt. Sidste år, da vi var på vej til Hvide Sande for at køre turen rundt om Ringkøbing Fjord, dér oplevede vi det samme fænomen

- se eventuelt her...

Her ses Thomas og Jan ved Skjern Å, hvor temperaturen var kommet op på 8,5 grader og regnen var holdt op. Det ses tydeligt, at også humøret var på vej op!

Lidt bedre humør

Med den højere temperatur, tørvejret og det bedre humør, så gik resten af turen til Ringkøbing forbavsende hurtigt.

Her blev vi modtaget med åben dør, morgenkaffe, rundstykker og en masse store smil fra de deltagere, der var ankommet.

Vi kom i meget god tid, og det tegnede trods alt til, at det hele nok skulle 'køre' - men NEJ.

Den første udfordring for mig var, at få sat det flotte skilt, som Anders havde fået fremstillet i PuchKlub.dk regi, på min ny-pudsede knallert.

Når man kører sammen med så mange gamle knallerter, så skal man have værktøj med til næsten alle tænkelige situationer. Derfor er jeg nødt til at køre med både sidetasker og kasse bag på knallerten, men at få skiltet sat fast - det var næsten en umulighed.

Der kom mange gode råd til, hvordan skiltet kunne gøres fast, og det endte med en gang sort tape, som jo selvfølgelig også er med i værktøjskassen sammen med kamera og andre 'godter'

I den hyggelige have, som Anders har ved siden af værkstedet, blev morgenkaffen serveret. Som det ses, så blev der ladet op til en god dag.

- Er det ikke?

Hvad vejer et bundt eger?

Anders, der jo til hverdag passer og plejer sine cykler, havde samlet og bundet en stor stak eger sammen, som deltagerne skulle løfte og give sit bud på, hvor meget de vejede. Den, der kom tættest på den rigtige vægt, ville vinde en flaske Sambuca, som er en italiensk likør.

Også her gik det galt for mig. Thomas, der jo er min søn spurgte mig, hvad jeg mente de kunne veje. Jeg tog dem op, vejede dem godt og grundigt og lod mit faderlige, gennemtænkte og bedste bud falde - 6.5 kg.!

Thomas løftede dem og sagde - "de vejer mere...!" - det var ham der vandt!

Aftalt spil?

Man skulle tro det var aftalt spil mellem Anders, Thomas og Henrik, for pudsigt nok, så 'fangede' Henrik Knudsen både Thomas og mig, da vi lige havde talt om vægten på egerne og, hvor Thomas vejede dem i hånden.

Godt 'skudt' Henrik!

Klik for større billede

Her ses vinderen Thomas K. Jensen efter overrækkelsen af præmien.

- mon det er et lille 'triumf-smil', han har på læberne?

Efter festlighederne og den gode kaffe, satte vi os på knallerterne og fik startet på turen. Det var en rystende oplevelse, som der sikkert bliver talt om i lang tid fremover. Der er 14 mænd og 1 kvinde, der kan bevidne dette. Læs videre og døm selv...

På vej mod Rejkjær Camping

"Overdrivelse fremmer forståelsen"

Første del af turen gik rimelig godt, selv om vi flere gange måtte 'holde lidt igen' og vente på SCO'en, der til nød kunne køre 25 km. i timen, når det ikke blæste.

Det var som sagt lidt koldt, så der blev flere gange spurgt til, hvor langt der var til første stop.

Hans Lodberg fik os alle overbevist om, at der kun var ca. 5 km.

Det viste sig efter lang tid, at der faktisk var så langt til Rejkjær Camping, at det endte med 2 tankfulde benzin, ondt i bagdelen og kun 3 timers kørsel.

Lidt overdrivelse fremmer forståelsen og gør ingen skade, som Hans ville sige.

Efter en god pause, lidt dæk-sparkeri og hoppen rundt gik turen mod Tvind Mølle.

Til venstre i billedet ses indgangen til anlægget under møllen. Foto: Henrik Knudsen

Den legendariske TVIND Mølle

'Madbakkerne' bestod af 3 stykker lækkert smørrebrød, og der var rigeligt til alle mand. Hvis man 'sultede', så var man selv skyld i det, da Hans senere uddelte ekstra bakker til dem, der havde lyst. I følgebilen var der både kaffe, øl og vand - så ingen manglede noget som helst. Det var nemt og praktisk for alle!

Efter den gode frokost blev Tvind Mølle inspiceret. Som det ses, så kan man komme ind under møllen, hvor der hænger billeder og store skilte fra 1975, hvor møllen blev bygget.

Et nyt medlem i PuchKlub.dk?

Lige før Staby, på vej til Vedersø Gl. Præstegaard, måtte jeg kigge en ekstra gang i bakspejlet. Vi havde lige sagnet farten og fået styr på alle tropperne. SCO'en lå lige bag mig, som den sidste i rækken. Første gang jeg kiggede i spejlet så jeg SCO'en - anden gang så jeg en motorcykelbetjent, der forsøgte at holde trit med os.

Min første tanke var; så er der igen et nyt medlem i PuchKlub.dk, men han må finde en mindre cykel, og så skal han have en anden kørevest, når vi holder pause.

På dét tidspunkt var jeg glad for, at vi blev holdt lidt tilbage af SCO'en og, at vi var på vej ind i byen Staby.

Det ærgrede mig bagefter, at mit kamera var pakket ned i værktøjskassen - men hvad, jeg kunne jo alligevel ikke fotografere Anders's ansigt, da han opdagede betjenten - det var jo Anders og King, der var 'førehunde' for feltet.

Betjenten kiggede lidt 'misundeligt' på vores fine 'cykler', mens han langsomt kørte forbi os. Da han var passeret drejede vi fra i Staby, for at komme ud til Kaj Munks Præstegård i Vedersø, hvor der igen ventede os nye udfordringer...

Da vi holdte pause blev vi enige om, at Anders ikke blev stoppet på grund af Kings barske udseende og hans rygmærke.

Arkivfoto: Politiets hjemmeside www.politi.dk

Kaj Munks Præstegård i Vedersø

Hvis du husker det, så skrev jeg om min store værktøjskasse og alle de gamle knallerter i starten af denne artikel. Det var lige hér, ved den gamle Præstegård, at den skulle gøre gavn denne dag. Torbens baghjul var ved at tabe 'pusten', så vi måtte gøre noget, hvis Torben skulle køre videre. Nonchalant hev jeg 'lige' en flaske lappegrej op af min værktøjskasse og sagde (lidt højrøvet) - 'hvad sagde jeg...?'

Det virkede som om at flasken ikke var rystet nok eller lignende, fordi væsken løb langsomt ud af dåsen gennem den gennemsigtige slange. Vores chauffør på hjælpebilen havde en anden flaske, og den var der noget mere 'knald på'. Den hvide og klæbrige masse kom ud alle vegne, men åbenbart også ind i slangen - baghjulet blev i hvert tilfælde tæt og Torben kunne køre videre.

Det er synd de fleste af os var så fokuserede på Torbens baghjul og den dramatiske situation det faktisk var, at få ham kørende igen. Vi glemte at se os om på dette historiske sted, der efter flere års 'tovtrækkeri' endelig er ved at blive sat i stand. For dem der har lyst, så klik ind på linket herunder og læs mere om Præsten, dramatikeren, jægeren og modstandsmanden Kaj Munk - det er også spændende læsning

AHHH... en grim og støvet grusvej!

- nu havde jeg lige gjort knallerten klar til turen - vasket, pudset og poleret!

En utrolig støvet tur ad grusveje i Vest Stadil Fjordområdet

Støvet rejste sig gevaldigt og humøret, der ellers var blevet temmelig højt faldt drastisk, da vi kørte ind på den meget lange grusvej, som til sidst endte ved Jens Bjergs Jagthytte. Jeg var med det samme helt sikker på mindst to ting - for dét her... dét slår da alt...

For det første, så må Anders helt bevidst have valgt denne rute for at knallerter, tasker, tøj, svælg og alt det andet, som jeg ikke har nævnt, skulle blive så støvet og gennemrystet, som vel muligt.

For det andet, så er jeg sikker på, at Anders ikke vil have os med ud at køre til næste års tur i Rinkøbing.

Meen - lille Anders - hér tager du gruelig fejl!

Selv om det tog mere en 5 timer, at rengøre 'det hele', da jeg sent på dagen kom hjem, så vil jeg med på denne tur igen. Hold op, hvor en oplevelse!

Der er en helt fantastisk og ubeskrivelig natur i dette område, selvom det er støvet og det efterfølgende kræver en grundig rengøring af både knallert og svælg!

Det eneste jeg savnede på strækningen, var et par enkelte små stop, så vi kunne have taget nogle billeder, opleve stilheden og nydt den storslåede udsigt.

Jeg har nu flere gange prøvet at beskrive mit indtryk af naturen, men det er mig desværre umuligt - det skal ses og opleves.

Jeg vil hermed opfordre Anders til, at holde fast i denne møgbeskidte, men absolut storslåede tur på grusvejen i Vest Stadil Fjordområdet - trods bøvlet med rengøringen!

Det med at fjerne støvet i halsen gik i øvrigt meget nemt!

Jens Bjerg-Thomsens jagthytte

Herefter fandt vi parkeringspladsen ved Jens Bjerg Thomsens Jagthygge, hvor 'gassen' efterhånden var ved at gå af deltagerne og, hvor Torben C. begyndte at tale om dagens isvaffel. Om stedet skrives: "Midt i naturområdet ved Vest Stadil Fjord ligger Jens Bjerg-Thomsens jagthytte. Hytten er åben for besøgende året rundt. Det er muligt at parkere tæt ved hytten. Syd for P-pladsen er der toilet, informationstavler om området og fuglelivet, borde, bænke, samt grillplads".

Havnegrillen i Ringkøbing

Trods det kolde, men tørre vejr, så kunne de fleste ikke modstå fristelsen til at købe sig en is og så, ja - så var den dér igen...

Billedet taler jo tydeligt sit eget sprog. Denne gang var det på 'grilleren' på havnen i Ringkøbing og det var Henrik, der var hurtig på aftrækkeren. Her er Torben C. igen foreviget med sin yndlingsspise IS!

Et pudsigt sammentræf

Kort efter ankomsten til havnen i Ringkøbing, som var sidste stop før turen sluttede, kom en tilskuer hen og præsenterede sig: "Davs, jeg hedder Karen. Jeg er Sørens mor!"

Ja, ja tænkte jeg - det kan enhver jo komme og sige. Hun kunne da blot bede om en tur på PUCH'en i stedet for dette 'omsvøb' - ha - Sørens mor!

MEN, da hun så fortalte, at hun lige havde sendt et par billeder til Søren fra sin mobiltelefon og, at hun skulle hilse fra Søren Risager - så var det jo en helt anden snak.

Søren, der bor i Gårslev ved Børkop i Trekants området og ville rigtig gerne have været med på turen, men han var desværre forhindret på grund af sit arbejde med TupperWare.

Med dette vil jeg slutte denne lille beretning om, hvor koldt, støvet, hyggeligt, dramatisk og dejlig en dag som denne kan være, når blot man er sammen med nogle hyggelige mennesker, der trods alle odds, forstår at slappe af og se det positive i tingene.

Tak til Anders og Hans Lodberg for den store indsats!

Den sidste 'lille' bemærkning herfra er, at mit positive humør næsten slap helt op, da jeg sent om aftenen stod og så på resultatet af dagens "støv-indsamling"...