Svar på spørgsmål om brugt importerede Puch knallerter:

 
 

1. Må de overhovedet importeres:

Indtil 1. maj 1977 skulle alle knallerter være TU-M-godkendte. Denne godkendelse omfattede kun motoren med tilbehør. TUM godkendelsesnummeret var præget ind i motor (cylinder). Efter 01.05.77 skulle knallerter standardtypegodkendes. En standardtypegodkendelse omfatter hele knallerten. Begge disse godkendelser er national, og udelukker derfor import af gamle knallerter, hvis de skal anvendes på færdselslovens område. (Det er dog muligt, at de kan godkendes som motorcykler). Det er først med den EF-typegodkendte knallert, at det evt. er muligt at få en importeret knallert godkendt. De første EF-typegodkendte knallerter kom skønsmæssig i slutningen af 90´serne.

 
2. Må de have fire gear:

TU-M-godkendte knallerter må kun være forsynet med det antal gear der fremgår af godkendelsen . fx omhandler TUM 110 kun 2 og 3 gears knallerter.

 
3. Vejer de for meget ifølge lov af 1980, som kun siger 60 kg. (2 gear):

Knallerter der er standardtypegodkendt i perioden 01.05.77 til 13.08.96 må kun have to gear. (jf. vejledning om syn af køretøjer 7.03.042)

 
4. Skal de typegodkendes:

Efter 01.04 04 skal alle knallerter være EF-typegodkendt. Før 01.04.04 kunne knallerter også EF-typegodkendes. Disse knallerter har et 17-tegns stelnummer og en mærkeplade med EF-typegodkendelsesnummer, og kan godkendes mod fornøden dokumentation for registrering/ibrugtagen.

 
5. Er der kommet en ny knallertlov:
I dag er knallerter omhandlet af Synsbekendtgørelsen bkg. nr. 762. af 08.07.04
 
Brugt importerede knallerter som ikke opfylder betingelserne for godkendelse som knallert kan evt. omklassificeres til motorcykel. Dette foretages ved en konkret ansøgning til Trafikstyrelsen (Tidligere Færdselsstyrelsen)
 
 
7.03.042 Lille knallert

Knallerter, der er standardtypegodkendt i perioden 01.05.77 til 13.08.96 må kun

have to gear (geartrin). Gearkassen må ikke være konstrueret og beregnet til et

større antal gear. Transmissionen kan dog være trinløs

 
2.01.040 Knallert

(1) Knallert skal være forsynet med fabrikationsplade i overensstemmelse med EFdirektiv

93/34/EØF som ændret ved direktiv 1999/25/EF.

Før 01.04.04: Gælder kun for lille knallert, der er forsynet med 17-tegns stelnummer.

 
2.01.042 Lille knallert

(1) Fabrikationspladen skal indeholde nummeret på køretøjets EF-typegodkendelse

(eX XXX) eller standardtypegodkendelse (DK-K-XXX).

Før 01.04.04: Gælder kun for knallert, der er forsynet med 17-tegns stelnummer.

På anden knallert skal desuden i stellet være indpræget nummeret

på køretøjets standardtypegodkendelse (DK-K-XXX), og

det i standardtypegodkendelsen fastsatte motortypenummer

(DK-M-XXX) skal være indpræget eller indstøbt i motoren.

 
Før 01.05.77: For knallert, der er godkendt inden denne dato ('TUM'-mærket),

gælder: 

- Motoren skal være forsynet med det i motortypegodkendelsen

fastsatte godkendelsesnummer (TUM XXX).

- Vare- og invalideknallerts stel skal være forsynet med det i

standardtypegodkendelsen (godkendelseserklæringen)

fastsatte godkendelsesnummer.

 
Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte undertegnede
 
Med venlig hilsen

Mogens Holck

Bilinspektør

Rigspolitiet

Færdselsafdelingen i Haderslev

Gammelting 5

6100 Haderslev

Mobil: 72 58 42 21

 
 
_________________________________________________________________________________________________
 
 
KAN MAN KØRE PÅ EN UDENLANDSK KNALLERT I DANMARK??????
 
Et medlem af Facebook gruppen Kreidler Klubben, har delt en spændende korrespondance mellem ham og Færdelsstyrelsen. Der er plads til fortolkning, men alt i alt. er det overordnede svar vist et JA
Mail til Færdselsstyrrelsen:
Jeg har spørgsmål vedrørende hjemtagning af knallertstel fra Tyskland til brug som lille knallert i Danmark. Stellet er af mærket Kreidler Florett.
 Hvorledes skal jeg forholde mig ved import og aanvendelse af et sådant stel fra udlandet? Er der noget i ovennævnte der forhindrer anvendelse af et importeret stel?
 Skal stellet igennem en form for godkendelsesprocedure for anvendelse, og i så fald hvilken?
 Skal der hugges nyt stelnummer i stellet, eller kan det udenlandske nummer anvendes? Da den tidligere importør, som havde importen af Kreidler med kode WJA ikke længere eksisterer, kan jeg umiddelbart ikke se dette er nødvendigt.
 Såfremt der anvendes en konstruktivt ændret motor, hvorledes er køretøjet så kategoriseret?
 Hvorledes er reglerne i øvrigt såfremt man ønsker at importere en Tysk brugt Kreidler, som efterfølgende skal godkendes som stor knallert, altså kategorien knallert45?
SVAR FRA FÆRDSELSSTYRRELSEN:
Kære Peter
Vi kan ikke fortælle dig, hvordan du skal gøre med import (moms, told, mv) da det henhører under SKAT. Men om dine øvrige spørgsmål kan jeg fortælle følgende:
Gamle knallerter skal ikke godkendes ved syn eller registreres. Derfor kan du heller ikke bruge flere af de punkter, som du har fundet i Vejledningen om syn af køretøjer, hvor det jo handler om "registrering" (gamle knallerter skal ikke registreres)
Hvis knallerten (stellet) og motormærkning, stelmærkning og øvrige specifikationer m.v. ser ud som på TU-M godkendelsen, sså vil din knallert være lovlig, og du kan henvise til TU-M godkendelsen, hvis du bliver standset af politiet.
Hvis du bliver standset af politiet, og knallerten i det væsentligste svarer til TU-M godkendelsen, men motoren er tunet, vil den fortsat blive anset som en knallert30 (men tunet, og man får en bøde-hvis flere gange bliver knallerten konfiskeret) Hvis den ikke længere rigtigt ligner den TU-M godkendte knallert, vil den blive anset som en motorcykel, og så får man bøde for at køre på en uregistreret motorcykel og eventuelt uden korrekt kørekort (og bliver idømt at betale registreringsafgiften m.v.- det er et SKAT spørgsmål)
Knallerten kan i praksis ikke godkendes som en knallert45 (stor knallert) da der ganske givet er en række bestemmelser gældende for sådan nogle, som den ikke opfylder. (støj, luftforurening, mærkning, forebyggelse mod tuning)
Men den kan også godkendess som motorcykel. Ofte er de jo netop født som motorcykel med 5,5 hk og topfart på ca 85 km/t. Men forudsætningen er, at der foreligger en udenlandsk registringsattest for motorcyklen. Hvis dette er ok (f.eks. fra Tyskland), så vil den kunne synes og registreres uden yderligere dokumentation (men skal lige via SKAT og eventuel betale en registreringsafgift)
Hvis der laves konstruktive ændringer på køretøjet i forhold til den udgave, som blev udleveret fra fabrikken og registreret i udlandet, skal du til synet medbringe dokumentation fra fabrikanten eller dennes repræsentant om, at fabrikanten står inde for  de foretagne ændringer
Venlig hilsen
Peter dyrelund
Ribe                                                                                           (Kilde: Peter Kristensen)
 
 
Kommentar af Peter Kristensen:
Hej
Blot til information, jeg er den der har skrevet til Færdselsstyrrelsen, og fået ovenstående svar.
Jeres tolkning af at det er et JA er helt korrekt.
Vær dog opmærksom på at det JA gælder for TU-M typegodkendte knallerter til og med 31/12-1979. Det er vigtigt at holde sig for øje, i denne periode er der tydeligt beskrevet at "stel og hjul ikke er omfattet af godkendelsen" I typegodkendelsen står der derimod hvilken steltype motoren må anvendes på.
For typegodkendelser under DK-K/DK-M står der i typegodkendelserne at stellet skal være mærket med DK-K-XXXXXX, svarende til typegodkendelsen for den enkelte model. Derfor er import ikke muligt, da ingen udenlandske knallerter har denne mærkning
Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv