Udlodning 2012 - PUCH MS50 Super fra 1977

- én ejer, matching numbers, en smule overfladerust i stel, men ellers et rigtigt pragteksemplar af slagsen!

 

Udtrukket på Hvidsten Kro den 5. juni 2012 af Krofatter Søren Fiil.

 
Stort TILLYKKE til vinderen Steen Jacobsen fra Harndrup, der har fået besked pr. telefon.
 
Mere info om overrækkelsen af knallerten kommer snarest.
 
Red. PuchKlub.dk
 
 

 
 
Torben Andersen, tidligere PUCH-importør i Danmark på MS50'eren, der udloddes i PuchKlub.dk 2012
 
Historien er allerede igang igen og mere historie lægges nu til knallerten
- og dermed større nostalgisk værdi for den nye ejer i 2012
 
Den fine knallert - altså MS50'eren, skal være med i en ny kommende film med titlen: "Sover Dolly På Ryggen?".
Det er en film om en knallertentusiast, der spilles af Nikolaj Lie Kaas, som skal have et 'PUCH-værksted' op at stå.
 
 
Kort intro til filmen: Sover Dolly på ryggen?
 

Romantisk komedie instrueret af Hella Joof. Produceret af Blenkov & Schønnemann Pictures.
 
Anne (37) har opgivet at finde en mand der passer ind i hendes fornuftige, kontrollerede liv. Hun bliver i stedet gravid med en nøje udvalgt sæddonor, men donoren viser sig at være Annes mareridt: den mest umodne, planløse og egocentriske mand i verden.
 
Bekymret på sit barns genetiske vegne får Anne viklet sig selv ind i donorens hverdag, og da der mod alle odds begynder at vise sig en vis kemi mellem dem, begynder Annes velplanlagte liv at falde fra hinanden, og Anne må vælge mellem kontrollen og kærligheden - for kan man overhovedet være forelsket og fornuftig på én gang?
 
Cast: Lene Maria Christensen, Nikolaj Lie Kaas, Mia Lyhne, Casper Crump, Rasmus Bjerg, Sidse Babett Knudsen, Anne Sofie Espersen, Birthe Neumann.
 
Klik her og se billederne fra turen til København, da PuchKlub.dk leverede og hentede 'hele værkstedet.'
 
Klik her og se billederne fra PuchKlub.dks besøg hos Stefan og Kim Lundgreen i Roskilde, hvor der under den mere end 60 år gamle cykel- og knallertforretning, er en kælder FYLDT med originale reservedele - og MANGE af dem, er 100% originale! 
 
 
 

PUCH MS50

 

Fase 1 - adskillelse
Alt i alt er knallerten jo rigtig fin og i rimelig god stand, men en eller anden har på et tidspunkt forsøgt at starte den, mens kædelåsen var sat fast på baghjulet. Dét resulterede i, at et par eger i baghjulet er rykket ud af fælgen.
 
Hvad gør man så?
Vi har valgt at skifte fælg, eger og dæk på baghjulet - og glasblæse og polere navet op. Det gør så, at forhjulet jo vil komme til at se TRÆLS ud i forhold til baghjulet. Det er hér, vi står i et dillema. Fælgen i forhjulet er jo ORIGINALT og fejler ikke noget, så det vil være synd og skam, at udskifte den.
 
Løsning
Vi skifter eger i forhjulet, polerer fælg og nav - og skifter selvfølgelig slangen, fælgbåndet og dækket ved samme lejlighed.
 
På den måde bevares så meget som muligt af det originale.
 
 

Hvad ville du gøre med resten af knallerten?

 
Se nu GODT på billederne herunder og gør dig dine tanker om, hvad du selv ville gøre med HELE KNALLERTEN, hvis det var din.
 
 
 
 

Så er hjulene klar til montering.

Bremserne er renset, pudset og smurt. Nav er glasblæst og poleret. Lejer mv. er skiftet. Nyt tandhjlul i bag. Nye rustfrie bolte og skiver til tandhjul. Der er nye eger, fælgringe, slangebånd, slanger og dæk.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv