Lørdag den 08. september 2012

Ringkøbing Fjord Rundt på veteranknallerter

 
Ja, det var blevet sensommer. Radioen kørte og jeg var godt på vej mod Stauning, hvor Tommy bor. Vi var nået til vejrudsigten, som jo var en smule interessant. "Temperaturen vil ligge på 18-20 grader, det bliver let overskyet og til tider enkelte regnbyger, men solen vil flere steder bryde igennem, så vi får altså en rigtig sensommerdag."
 
Sådan lød det i radioen om morgenen, da jeg forventningsfuld sad i bilen på vej til dagens store begivenhed - en tur på PUCH'en rundt om Ringkøbing Fjord.
 
 

Godmorgen Radio - godmorgen Bente

Da jeg nåede over i nærheden af Vorbasse, måtte jeg skrue lidt mere op for radioen. Denne gang var det ikke vejrudsigten, men speakeren der sagde: "- og denne sms er fra Bente, der bor i Fredericia, men som i øjeblikket er på vej til PUCH-træf i Skjern, for at køre Ringkøbing Fjord Rundt på sin PUCH Maxi. 
 
Musikønsket er C. W. McCall med sangen og melodien fra Kult-filmen: "Convoy", hvor Kris Kristoffersen i 1978 havde hovedrollen - og så fik højtalerne lige en tand mere...
 
Kan du ikke huske melodien og filmen, så klik på afspiller-knappen og skru op for højtalerne - og nyd nostalgien!
 
Dét var en rigtig god start på denne dag, der skulle vise sig, som én af årets store gode fælles køreture, med 38 glade deltagere, en del hjælpere og ikke mindst arrangørerne, der igen havde formået at få tingene til at gå op i en højere enhed - på trods af, at nogle af deltagerne forsøgte at spolere dagen med oliespild, punktering og køb at lange underbukser!
 
 
Hans
Benny
Kennet
Dorthe
Cathrin
Tommy
 
 

Arrangørerne

- og alle hjælperne

 

Tommy, Hans, Kennet og Tage gjorde det igen - solidt støttet og hjulpet af chaufføren Benny på følgebilen samt Tommys datter Cathrin og hendes veninde Dorthe.
Tage
 
 
 
 
 
Alt dette, mixet med et godt morgenmåltid, en god frokost samt kaffe og kage om eftermiddagen gjorde, at dagen sammen med deltagerne igen i år blev en kæmpe succes!
 

Ankomst hos Tommy og Cathrin i Skjern

 
Der blev hilst godt og grundigt på, med store smil, håndtryk og krammere - ganske som vi plejer, at blive modtaget i det Vestjydske. Det er DEJLIGT, når folk er glade og oppe på 'dupperne' sådanne dage! Man føler sig BARE VELKOMMEN!
 
Morgenbuffeten var lækker og kaffen skoldhed. Denne gang også med dampende varm leverpostej, som passede deltagerne godt - og ikke kun Henrik, der som bekendt er 'syg' med varm postej på rundstykker.
 
Uanset hvad, så var alt pålæg og den varme leverpostej fra Pers Madbutik i Stauning ved Skjern og det var suverænt lækkert! Vi kan kun håbe, at Tommy bliver ved med at servere mad fra Pers Madbutik, når der er tur omkring Ringkøbing Fjord - det ér bare SÅ GODT! 
 
 
 

Klar til afgang

 
Efter en solid morgenmad, med masser af varm kaffe, fik vi sadlet op og gjorde klar til at komme afsted. Men først skulle der da lige ses til et par knallerter, der begge lækkede olie - den ene mere end den anden.
 
 
Det var Stefans Yahama, der løb mest olie ud af - men KUN, når den stod på den skråtstillede støttefod. Det blev dagen igennem afhjulpet af blandt andet styrthjelme - og Stefan mente ikke, at det var noget problem, hvilket han også havde ret i. Knallerten gennemførte den ca. 110 km. lange køretur uden problemer.
 
 
Den anden, som havde lidt oliespild, var en PUCH VZ50, hvor O-ringen ved gearskifter-armen var defekt. Om den var glemt eller blot slidt, det melder historien ikke noget om - men træls er det, når det sker på sådan en dag. Knallerten gennemførte turen, så... - en ny gummiring, så er dén klaret.
 
 
Her ses Kennet i fuld gang med at checke, hvor olien kommer fra. 
 
 
Til sidst kom vi da afsted, med frisk vind og godt humør. Alt gik RIGTIG godt - i hvert tilfælde de første 2 kilometer, så var der en PUCH Maxi, som punkterede.
 
Benny var hurtigt på pletten, og fik knallerten op på traileren - og det gik videre mod Ringkøbing Torv.
 
 
 

THansen - en ven i nøden

Meget bliver der sagt om stumper fra THansen, men hans slanger - UHA, hvor er de gode, når man er på fælles køretur med de Vestjydske veteraner, der gør alt for at ødelægge turen med at køre søm og glasskår op i dækkene - og det tilmed lykkes.
 
 
Det var Peters svigersøn, Thomas, hvis Maxi punkterede på baghjulet. Så hvad gør en god svigerfar?
 
 
Han starter lige Plastik-PUCH'en op, og fræser afsted T-Hansen, der heldigvis har åbent lørdag formiddag.
 
 
Kort efter kommer han tilbage med en ny slange, som nogle af de andre kvikke 'drenge' i mellemtiden har gjort plads til i hjulet.
 
 
Der gik mindre end 10 minutter, så trak Thomas afsted med knallerten til den nærmeste tankstation, hvor han skulle have luft i hjulet.
 
 
Frejdig og glad kom han kørende tilbage - dagen var reddet!
 
 
 
 

MEN - én ulykke kommer sjældent alene!

 
Alle knallertkørere véd, at man hurtigt kan komme til at sidde og fryse, når man er ude at køre langt. Man sidder stille, og vinden går lige igennem stort set alt. Når der så oven i købet kommer en smule vand, så skal der ikke meget til før man fryser, og det er SVÆRT, at få varmen igen!
 
 
Det måtte Grethe også erfare. Hun sad og 'knurrede' på sin NSU Quickly, der i øvrigt gik som en drøm.
 
 
HVAD GØR MAN SÅ?
Sender man igen Peter hen T-Hansen
- denne gang efter lange underbukser?
 
 
Næh - Grethe sagde, da vi alligevel holdt pause på torvet i Ringkøbing:
 
"jeg smutter lige over i tøjbutikken dér - jeg skal lige have nogle lange underbukser!" - og væk var Grethe...
 
 
Som det fremgår af billedet, så fik vi et lille glimt af de lange senere på dagen!
 
Godt gået Grethe!
 

Når vi nu er ved beklædning, så er det Ikke kun Grethes nye langere, der skal fremhæves her!

 
Vi gik lidt tæt på Ulla Sedergreen, der til daglig er sygeplejerske på en boreplatform i Nordsøen.
 
Det var ikke kun hendes fine Skylon, der var interessant - det var hendes SKO også!
 
Da vi holdt pause ved Lyngvig Fyr, kom jeg til at nævne skoene. Det var hun vant til, sagde hun - men hun er utrolig glad for dem.
 
Som sygeplejerske ved hun jo nok ét og andet om, hvad der er sundt for fødderne - "det er det bedste fodtøj, man kan gå i", sagde hun.
 
Vi kørte faktisk lige forbi, hvor hun bor, nemlig på Holmsland Klitvej, der går fra Søndervig mod Hvide Sande.
 

Klik på billedet for at se de specielle sko lidt tættere på - luk vinduet, når du vil tilbage til denne side...
 

Per Olsen - verden er da lille!

 
- og JA - endnu engang må vi lige omkring det med påklædningen.
 
Per havde lige købt sig en rigtig flot PUCH jakke, som vi synes skulle vises frem her.
 

Verden er da lille!

Det er jo en noget slidt frase, men verden er nu lille, når man kommer lidt rundt.
 
 
Da vi kom til Skjern og havde pakket ud, så hilste jeg på en mand, som jeg syntes jeg havde set før, men jeg kunne ikke lige placere ham.
 
 
Så siger han "hvor er det nu lige, at jeg har set dig før" - "sjovt nok", sagde jeg, "jeg tænkte det samme for et øjeblik siden!"
 
Efterhånden, som vi fik os spurgt lidt ind på hinanden, så gik det til sidst op for os, at vi faktisk har arbejdet sammen for mange år siden i Fredericia, hvor Per har boet.
 
 
Per har også arbejdet sammen med min kone, Laila, igennem en del år - det var på Rahbek Fisk i Fredericia, hvor Per passede én af linierne, som man kalder produktionsmaskinerne dér.
 
 
Desværre har vi ikke et billede af os fra dengang, men vi har da tilfældigvis et af Per med sin nye PUCH jakke og hans fine PUCH Maxi fra Turen Rundt om Ringkøbing Fjord!
 

Ikke uden grund, at indbyggerne i Ringkøbing var glade

Selvfølgelig var de da glade i Ringkøbing - Veteranerne var jo kommet på besøg, så selv om det regnede en lille smule, så havde byens orkester pudset instrumenterne og spillede på livet løs, og bød os på den måde hjertelig velkommen til staden. Eller var det AJ. King, der havde en finger med i spillet? Man kan jo aldrig vide med ham...

 
Som altid, så havde Anders i hvert tilfælde øjnene med sig...
 

 

Lyngvig Fyr med en fantastisk udsigt

 
 
Da vi holdte en velfortjent pause ved Lyngvig Fyr, tog blandt andet Henrik og Maria deres kamera'er med, og vandrede op på toppen af fyret, hvor de 'fyrede' nogle billeder af. Det må siges, at der er en storlslået og fantastisk udsigt over hele området deroppe fra.

Convoy - måske et comeback med ny instruktør?

 

Filmen Convoy fra 1978 har vi jo tidligere nævnt, hvilket giver anledning til at stille spørgsmålet:  Mon Henrik - med filmen her til højre overvejer, at udsende en lignende Convoy-film?
 

Smørrebrød fra Pers Madbutik - serveret af et par friske og ihærdige unge piger!

 

Hvis der er nogen grænser i madkunsten, så har kokken Per i hvert tilfælde ikke vist os dem, når det gælder kvaliteten af den mad, som han sender ud af huset - UHA det var godt - og der var rigeligt - til rimelige priser, vel at mærke!
 

 
Frokosten blev serveret og indtaget ved Esehusene i Nymindegab, hvor Cathrin og Dorthe stod for uddelingen fra bilen. Som man nok kan se på billederne, så var det fine håndmadder - ja nærmest smørrebrød, og for deltagerne en udsøgt kulinarisk oplevelse. Det var den samme fine kvalitet, som vi fik sidste år, hvor vi fik en lækker biksemad.
 
 

 
 

Molen på Bork Havn i Hemmet, hvor Kennet åbenbart VIL være modsat alle andre

 
 
Det kræver nogle gode pauser, så man kan få strukket både baller og ben ud, når man kører denne lange, men herlige tur.
 
Herunder kan du se en del billeder, hvor der også vises nogle af de specielle ting, som deltagerne har påbygget deres knallerter.
 
Læg også mærke til kassen, som Peter har monteret bag på sin VS50 (Plastik-PUCH). Den er helt tilbage fra den tid, hvor Peter var knejt. 
 
 

Turen var ved at være slut, da vi når til Skjern Enge

 
Lettere ømme et vist sted, stod vi af knallerterne ved Skjern Enge, hvor der også er mulighed for at komme godt op i højden, så man kan se ud over det smukke område. Igen var Henrik og Maria kvikke med kamera'erne, men det var desværre ikke så meget for at se på landskabet og tage billeder af det, som det var, at tage billeder af de mange trætte deltagere og deres knallerter.
 
På samme tid, som Maria og Henrik var kravlet op for at tage billeder, gik jeg (LEJ) lidt rundt. Jeg 'faldt' over at AJ. Kings nøgle lå på jorden ved hans knallert. Jeg samlede den op og hængte den på en strips ved styret, så han kunne finde den. AJ. King stod et lille stykke væk og smilte til mig, så jeg gik ud fra, at han vidste besked - men NEJ - han måtte have knallerten op på ladet af følgevognen de sidste 3 km. om til Tommy, hvor han nærmest gik til 'angreb' på mig, da det gik op for ham, at det var mig, der havde samlet hans nøgle op - eller gjorde jeg...?
 

 Og, hvor er så lige styrthjelmen, når man har brug for den...?
 
 
Mange TAK for en rigtig god dag til ALLE fra
 
LEJ, Henrik og Maria
 
VI GLÆDER OS TIL NÆSTE ÅR - hvis Anders ellers kan lade være med at slå!
 
 
Her kan du HENTE alle billederne fra dagen SÆT 1    SÆT 2    SÆT 3   SÆT 4   SÆT 5  (pakket med ZIP)
 
Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv