Messe og Stumpemarked i Fredericia den 20. og 21. oktober 2012

 

 

Der er kaffe på kanden, når dig og lillemor kommer forbi for en hygge-snak!

 

Som på de tidligere stumpemarkeder i Fredericia, så har arrangørerne også denne gang givet os en mulighed for, at komme billigere ind på Messen. Som medlem i PuchKlub.dk kan du derfor logge ind, og udskrive din rabat-billet - der er link nederst på denne side for medlemmer. Endnu ikke medlem? så klik her...
 

Motorcykelspecialisten Fritz Hald

 
De fleste har sikkert mødt Fritz Hald på PuchKlub.dks stand de tidligere år. Denne gang kommer han med sit nyeste projekt
– en PUCH Cobra Cross-maskine.
 
Det er en 6. gearet PUCH Cobra, der yder 14 til 15 HK ved 15.000 omdrejninger / min.

Stellet er fremstillet til formålet, og alt andet på raceren er specialfremstillet.
 
Cyklen blev færdig 2 dage før Classic TT, der blev afholdt på Ring Djursland i september i år - og FLOT - det er den i hvert tilfælde. 
 

 
 

PUCH R50 fra 1966

 
Dernæst udstilles en blå og grå PUCH R50 fra 1966, som er i meget fin stand.
 
Du er velkommen til at komme og se den, høre den og eventuelt byde på den – så kan vi jo se, hvad det ender med.
 
Det er i hvert tilfælde en flot knallert – ingen tvivl om det, selv om der klart er nogle 'småting', der kunne være bedre.
 
Vi er p.t. igang med at se, om vi kan finde en ny udstødning til den. Der sidder en uoriginal udstødning på nu fra Protuna i Tyskland.
 
MEN - bortset fra dét, så se billederne her...

FA-Cykler og reservedele til PUCH

Også denne gang kan vi glæde os over, at Bente og Jan fra FA-Cykler deltager på Messen.
 
De har efterhånden rigtig mange dele til de gode gamle knallerter, som mange går og kigger efter.
 
Du finder FA-Cykler på PuchKlub.dks stand, hvor Jan også gerne besvarer dine spørgsmål.
 
Du kan klikke ind på www.fa-cykler.dk og eventuelt bestille nogle stumper, som Jan så tager med til dig.
 
På den måde sparer du udgiften til porto.
 

PUCH MS50 - et projekt

PuchKlub.dk har også en PUCH MS50 med til salg. Det er en 2-gearet, med matching numbers - men den skal betragtes som starten på et rimelig stort projekt. Den bliver solgt til den, der byder mest for den. Vi starter ved kr. 1500,00 - men kom selv og kig, hvis du er interesseret.
 

NÆSTE ÅRS UDLODNING

Hvis du vil se den knallert der udloddes i det kommende forår på Hvidsten Kro Turen 2013, så kan du se den på PuchKlub.dks stand. Her kan du også få hele historien om knallerten, så afsæt hellere lidt ekstra tid, hvis du er interesseret og ikke vil gå glip af noget...
 
 

RABAT-BILLET TIL STUMPEMARKEDET FOR MEDLEMMER

 

Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv