Vindere af PUCH knallerter gennem tiden i PuchKlub.dk ~ 'Hall of Fame'
Traditionen tro, så findes der en vinder af en PUCH knallert blandt medlemmerne. Skal DU med på denne liste...?
05-06-2014 - Udtrækning på Hvidsten Kro
STORT TILLYKKE til Erik Pallesen fra Vamdrup, der - med et stort smil - modtog knallerten.
Erik blev da glad for knallerten - men, som han sagde - "så er det ikke lige en knallert for mig - dertil er jeg blevet for gammel" - SÅ...
Erik modtog et kontant beløb i stedet for, så knallerten bliver IGEN udloddet i 2015
- ALLE var på den måde glade og tilfredse!
05-06-2013 - Udtrækning på Hvidsten Kro
STORT TILLYKKE til Anders Husted Pedersen
Det var næsten en gentagelse af situationen, da jeg ringede til Anders - men nu ganske sjov alligevel. "Davs Anders - det er Lars fra PuchKlub.dk" - "Vi er lige nu på Hvidsten Kro, og du er udtrukket som vinder af PUCH MS50 'Superen'"
STILHED... - " - Så kom det meget tøvende fra Anders: "... sig det lige igen...!"
05-06-12 - Udtrækning på Hvidsten Kro Turen
STORT TILLYKKE til Steen, der i forvejen har en del PUCH'er stående.
Der var helt stille i salen og spændingen steg.
Da vi kontaktede ham på telefonen sagde han: "øh - hvilken knallert har jeg vundet..." - dét var lidt skuffende, men så sagde han "nåh DEN - du tager fis på mig!" - 'Nej, sagde jeg - det er sg* da rigtigt. SÅ kom der liv i telefonen. Samtidig råbte han til sin kone - HAR DU HØRT DET...
02-08-11 - Vinderen af PUCH Juvel fundet. Per Nielsen fra Græsted vandt denne flotte PUCH Juvel fra 1979.
Vinderen blev udtrukket af Steen Jørgensen fra VeteranPosten
Stort tillykke til Susanne Andersen fra Dragør
Den 21. maj 2010 blev vinderen fundet og den 23. maj kørte LEJ til Kastrup, for at overrække knallert, nøgler og bog til SusanneA, Dragør.
Susanne blev den heldige vinder af dette års veteran-knallert, som PuchKlub.dk udloddede for åben skærm på landsdækkende TV i programmet Aftenshowet.
En GLAD vinder af PUCH 'Flagskibet'
16-05-2009 - STORT TILLYKKE TIL Kaj 'Højben' Jacobsen fra Nr. Sundby
- JA - du læste rigtigt!
Kaj var heller ikke denne gang tilstede ved udtrækningen, så vi ringede ham op kl. 12.09 fra en telefon, hvor vi havde slået medhør til. Hvis vi i lokalet havde været overrasket, så var det INTET imod det, som Kaj blev!
Søndag den 11. maj 2008 blev en dag, som MANGE PUCH-entusiaster fremover vil mindes - i hvert tilfælde er det både sikkert og vist, at Kaj Jacobsen fra Nørresundby vil huske en helt speciel besked på telefonsvareren.
Det var ikke kun vejret og det gode humør, der var med os i Glumsø - men også mange PUCH-entusiaster var mødt op på Glumsø Cykel & Knallert Museum.
Et STORT tillykke til 44-årige Henrik Knudsen fra Rask Mølle
Overvåget af mere end 100 spændte messedeltagere udtrak Torben Andersen, med et stort smil, den heldige vinder af Monza'en fra 1976
Det var en stor begivenhed, der lørdag den 31. marts 2007 udspillede sig i Dronning Margrethe Hallen i Fredericia.