06-09-2014 - Igen en herlig tur rundt om Ringkøbing Fjord

På tur med drengene og pigerne fra det Vestjyske, kan være noget af en udfordring. Bedst som man møder en ærlig mand, så er han fuld af løgn.

 

Der er vel INGEN der er i tvivl om, at det er Hans Lodberg, der her tales om?

 
Billedet her er taget i 2013 - hvor vi også var så heldige, at være inviteret til én af årets store og bedste fælles køreture med alle de dejlige mennesker. I netop de minutter, hvor billedet blev taget sagde Hans med en sikker og yderst troværdig stemme - citat:
 
"Jeg lover Jer, at vi også næste år får det FINESTE solskinsvejr, som man kan ønske sig sådan en dag!"
 
Med dette sikre løfte fra Hans, så var det jo dejlig nemt, at bestemme sig for deltagelse på turen i 2014, meenn... - kære Hans. Du har for tid og evighed sat din troværdighed over styr denne gang.
 
Bortset fra dét - altså skuffelsen over Hans' svigt, det voldsomme tordenvejr, de mange store lyn og ikke mindst de MANGE liter vand fra himlen - så var det igen i år en HERLIG tur, når man også ser bort fra de store udfordringer der ligger i, at køre på PUCH Trilette på markvej.
Her ses vores gode ven Hans Lodberg i 2013
- troværdig, selvsikker og fuld af store forhåbninger for vejret i 2014.
 

VI MØDES

Ved ankomsten var der 'fest og ballade' - humøret var højt og deltagerne særdeles forventningsfulde - for Hans plejer jo IKKE at løbe fra sine aftaler, så det var yderst spændende, hvordan han nu ville forsøge at slippe uden om dette løftebrud!
 
Som det tydeligt ses på billedet, så var Hans virkelig kommet i et dilemma, som han sent vil blive glemt for - men billedet siger jo alt...
 
 
 - når det så er sagt og faldet på plads, så var Hans alligevel så troværdig og overbevisende da han forsikrede, at uvejret ville drive over, så vi næsten ALLE til hobe fulgte med på turen.
 

 
Der var dog et par enkelte veteraner, der meget tidligt valgte at 'stå af' - ikke på grund af Hans, men på grund af tekniske problemer.
 

SOM ALTID - så var der jo et forrygende morgenbord

Selv om vejret allerede fra starten var ved at tage 'pippet' fra mange af deltagerne, så var de ikke sene til at gå om bord i herlighederne, som pigerne havde sat frem til os. Som det ses på billederne, så var folk ikke kun våde - men også sultne og forsynede sig godt, før dagens hårde prøvelser på nakken af knallerterne.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
- og lækkert - det var det - som ALTID...
 

Efter den herlige morgenmad og 'morgenbadet', så blev turen skudt i gang.

 
 
 
Som ét af de nye - og super tiltag, så blev førerhunden og bagstopperen iklædt de nye veste, der kunne ses på LANG afstand. Det var en stor hjælp for de fleste, da vi ikke kunne se ret meget igennem regnbygerne i hvert tilfælde på den første etape.
 
Kenneth og Tage
 
 
Ejvind fra Vorbasse og undertegnede (LEJ) kørte på Triletter og har normalt ikke problemer med, at følge med på landevejen, men vi blev hurtigt 'hægtet af' af.
 
Da vi kom om til Skjern Å skulle vi køre på noget der mindede en smule om en markvej - men det var en MEGET LANG sti - bestående af store huller, græstotter og sten. Det var GODT, at vi begge havde et sæde at sidde på og et par solide armlæn, der kunne holde os på plads.
 
Skjern Enge

Endelig pause - og meget bedre vejr

- så vi trækker lidt tilbage igen Hans!
 
Da vi langt om længe kom til turens første stop, blev vi mødt af en 'lig-vogn', som vi aldrig før har mødt sådan én.
 
I den 'rigtige' følgebil var der både kaffe, the, øl og sodavand - hvilket vi bestemt også trængte til, da vejret stadig ikke viste sig fra sin venlige side. Der skulle være noget at styrke sig på, når nu vi var på tur under SÅ ekstreme forhold.
 
'Lig-vognen', som ses herunder, kom virkelig til sin ret senere på dagen - men det kan 'Haddock' selv vise...
 
 
 
Her ses Kristian Stigkær, der blev inviteret med på turen af René Bisgaard fra Maskinhuset Herborg, på sin modificerede Grå Ferguson traktor. Der er lagt en BMW 524 Turbo Diesel motor i traktoren, i stedet for den oprindelige Ferguson 31 HK. motor. Kristian Stigkær er indehaver af virksomheden Leding Auto i Skjern.
 
 

Spisetid

Som planlagt kom vi til "Tyskerhavnen" i Hvide Sande, hvor vi fik LÆKKERT smørrebrød udleveret af pigerne fra Skjern. De havde lige været en smut forbi Pers Madbutik i Stauning ved Skjern, hvor de fik bilen fyldt med delikatesser til de efterhånden godt prøvede og sultne veteranknallertentusiaster.
 
UHA, hvor var det godt!
 
 

 Nicolai var meget betaget af motoren. Her overvejes om der kan blive plads på Acrobaten, hvis han fjerner kassen med solceller.
 
 
Vi sad og nød vores gode mad i de herlige omgivelser på havnen, med duften af havvand i næseborene og efterhånden et pænt opholdsvejr. Foruden dette, så bredte hyggen sig stille og roligt imens vi alle tyggede i takt til den stille 'dunken' der kom fra den gamle, men flotte og stærke skibsmotor fra 1946, der er bygget på Grenå Motorfabrik.
 
Motoren har 1 cyl., yder 30 HK. ved 500 omdrejninger. Desværre har vi ikke et nærbillede af ejeren Per Matthiesen, som i anledning af den årlige fest på Tyskerhavnen, havde startet 'dyret' op.
 
 
Vi var der nok lidt for tidligt i forhold til starten på den årlige fest Havnefest, men folk var så småt begyndt at 'stime' til madtrugende og ikke mindst til øl-teltet, hvor der blev serveret helstegt pattegris.
 
 
På Ringkøbing-turene har vi ofte holdt pause på Den lille havn ved Nymindegab, der ligger tæt ved landevejen. Det er et smukt og dejligt sted, hvor vi også tit har indtaget det store måltid på turen.
 
 
 
Alt i alt, så var vi UTROLIG HELDIGE med vejret (takket været Hans?). Det viste sig senere, at vi faktisk var kørt i en cirkel udenom de STORE vandmasser, der kom dagen igennem, men FØRST skal vi da lige se, hvorfor det var GODT, at vi havde den store og specielle 'ligvogn' med på turen...
 
 Ja, ja Ejvind - det kan ske for os alle...
 

MANGE TAK TIL ALLE FOR EN SUPER OG GOD TUR - ENDNU ENGANG!

 
Det er helt fantastisk, som 'folkene' fra det barske og vilde VestJylland bare KAN det dér med en god tur. ALLE føler sig 'lige' og mere end VELKOMNE. Ingen bliver ladt i 'stikken' på landevejen og der bliver altid budt på RIGTIG god mad, kaffe, brød osv. - MANGE TAK fra PuchKlub.dk til Jer! Og Hans - NU tror vi virkelig på, at du har styr på vejret og troværdigheden!
 
Turen hjem, efter en god kop kaffe og et par gode stykker kage hos Tommy og Lone viste blot, at Hans bare kan det dér med vejret. Han havde formået at få flyttet uvejret væk fra det område vi kørte knallert i - men nu var der jo blot det, at det var dér vi skulle køre i bilerne...
 
 
 
Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv