Noget om at køre ud i livet på en Puch knallert.

Af Ib Hansen, Lundeborg

Som vanlig brugte min gode ven Leon og jeg en dag på forårets Bil- og MC messe i Fredericia, hvor vi delte drømme om smukke veteranbiler og kraftfulde motorcykler.

Ved en stand faldt vi i nostalgisk svime over en total istandsat Puch 50 MS.

Ih og næh, og har du set, og sådan en havde jeg, da jeg var 16 år - og det var midtfyns hurtigste!

Tilfældigt faldt vi over prisen: 12.000 kr. og faldt igen i svime, dog denne gang ikke af nostalgisk karakter -

mere i retning af: ka' det dog passe?

Pludselig siger min gode ven, at sådan én havde han da for resten stående hjemme i stalden. Den tilhørte

hans ældste søn, men havde stået der siden denne flyttede hjemmefra for omkring 20 år siden. Knallerten

havde oprindeligt tilhørt Leons svigerfar og var gået i arv til sønnen. Knallerten var blevet købt som ny i 1968

og alle papirer og instrukstionsbog eksisterer stadig.

Hjemme hos vennen gravede vi straks knallerten frem fra bunken af halm og gamle kornsække; Og frem

dukkede en totalt original Puch 50 MS, 2 gears, godt dækket af noget der lignede hønselort iblandet halm.

Bevares lidt rust hist og her, men ikke i stel og andre vitale dele. En aftale blev indgået: jeg istandsætter

knallerten i løbet af de sidste vintermåneder, Leon betaler reservedele og jeg får lov at bruge den i løbet af den kommende sommer.

Kort tid efter ankom knallerten (projekt 1) til mit lille værksted i Lundeborg, men inden havde jeg meldt mig ind i Puchklub Danmark, samt investeret i en værkstedsmanual (hjemkøbt fra Køsters boghandel i Randers).

Da jeg blev medlem af Puchklubben fandt jeg i ud af, at vi da vist var en hel del mænd i alle aldre, som brugte masser af tid - og vel også en del penge på - vores nostalgiske (for)kærlighed til gamle puch'er.

Hvilket i øvrigt var genkendeligt fra mine mange års "roden rundt" med ældre japanske mc'er, hvor der ligedan eksisterer specielt mandlige interessefælleskaber omkring de enkelte modeller.

Jeg blev dog noget overrasket over, at så mange mænd var aktive omkring vedligeholdelsen af

knallertdrengedrømmene.

Medlemsskabet af klubben har i øvrigt haft stor betydning i mit arbejde med istandsættelsen af nu to Puch knallerter.

Mange gode tips og direkte hjælp fra andre medlemmer, køb af brugte stumper, oplysninger om

indkøbsmuligheder af nye reservedele, samt ikke mindst at kunne bruge download af "eksplosionstegninger".

Specielt har jeg været glad for kontakten til FA Cykler i Fredericia, hvor indehaveren Jan altid har været

meget beredvillig i forhold til gode råd og konkrete anvisninger, samt jo leveringsdygtig i alle former for

reservedele.

Vel hjemme i Lundeborg gav jeg som det første knallerten en grundig vask og efterfølgende en bogstaveligt talt afskrabning af årtiers møg. Og faktisk fremstod den ganske nydelig, dog med en motor som tilsyneladende havde sat sig og naturligvis med spor efter de mange år i hi.

Herefter blev den skilt totalt ad (ej motor), og jeg kunne danne mig et overblik over omfanget af dele, der behøvede udskiftning.

Min gode ven Leon er, som mange jyder (!), påpasselig med sine penge og mente ikke, at der skulle ofres en

professionel lakering - det måtte jeg da nok kunne klare i mit lille værksted! Hvilket jeg så gjorde. Derudover

havde jeg fundet frem til, at der skulle bruges for omkring 2500 kr. nye/brugte stumper - hvilket holdt.

Nostalgien 'rykker'

De kommende måneder bød på mange herlige timer i værkstedet og nostalgiske flashbacks til den gang vi som 16-årige stod i Torbens mors kælder og skruede på vore knallerter. Torben havde en Tomos, som jo (næsten) var en Puch! Stempler blev "hakket", plomber boret ud og kædehjul udskiftet.

Og så var vi klar til en runde foran "biffen i Ringe!

Vildt Blod fra 1955 med James Dean!

Og det var som om, at mine fingre langsomt begyndte at erindre skruer, møtrikker og teknikken - så stellet blev slebet ned, grundmalet og lakeret, diverse motordæksler poleret, kromdele poleret og nogle udskiftet, diverse kabler udskiftet og langsomt voksede der en ny Puch 50 MS frem på min værkstedsbænk.

En af de større udfordringer var at spænde et hjul op, hvilket jeg ikke havde prøvet før, men det lykkedes med hjælp fra klubmedlemmer og Jan (igen). WD 40 blev sprøjtet i motoren og fik lov at virke nogle dage, hvorefter stemplet ikke længere sad fast. Tog cylinderen af og polerede stemplet, skiftede stempelringe, satte det hele sammen, hældte benzin på tanken, tippede karburatoren, choker på og trådte på kickstarteren - OG motoren gik i gang og lød nøjagtig, som jeg huskede det fra da jeg var 16!

Forår og sommer gjorde jeg de små veje og havnen i Lundeborg usikker på Puch'en - og den vakte opsigt og

beundring - ikke mindst fra mænd i den modne alder, som alle kunne huske, "at sådan én havde jeg!" Enkelte kvinder (også i den modne alder) har kunnet erindre, at "sådan én har jeg da vist siddet bagpå engang"!

Men, knallerten skulle jo leveres tilbage til min gode ven Leon og igen indgå aktivt i familiekrøniken.

Efterhånden var jeg dog blevet så glad for "min" lille knallert, at jeg ikke kunne bære at skulle undvære den.

Altså måtte jeg i gang med et nyt projekt Puch 50 MS, som skulle være helt min egen.

Annonce på klubbens hjemmeside gav tre henvendelser, hvoraf én så ganske lovende ud. En Puch fra 1972 (projekt2) adskilt i tre kasser med påbegyndt renovering med alle steldele sandblæst og grundmalede. Forhandlinger blev indledt, og kasserne købt og afhentet hos sælger.

Forfra med opgørelse over dele , der manglede, samt nødvendige nyanskaffelser. Steldele sendt til autolakerer (fynboer er åbenbart knap så påpasselige med deres penge!). Motor virkede OK, med god gnist og ingen fastsiddende stempel.

Tilbage fra maler gik arbejdet med at samle "puchpuslespillet" i gang, men denne gang med rigtig god rutine i fingrene. To hjul egret om, nyt ledningsnet trukket, forgaffel adskilt og renoveret med nye pakninger, alle kromdele poleret op og motordæksler ligeså.

Spændende var det at skulle starte knallerten, men dette skete uden problemer og motoren lyder rigtig godt.

Jeg har dog en mistanke om, at en lettere tuning har fundet sted, idet Puchen uden at anstrenge sig kører mellem 40 og 50 km/t.

Så nu venter jeg på forår og sommer, så jeg igen kan "tøffe" rundt og sætte minder i gang.

- og resultatet...

Jeg har nu bare et stort problem - hvilken undskyldning skal jeg nu tage i brug for at få kvalitetstid alene i

værkstedet?

Min Yamaha 650 XS Special fra 1982 blev malet og istandsat sidste vinter og kører upåklageligt og kræver

ikke megen tid.

Altså må det blive et nyt projekt - måske en ældre Honda 350 CB Twin kunne være et fremtidigt

restauringsprojekt?

Eller skulle man forsøge sig med en Triumph Bonneville fra starten af 70erne?

Kunne også være, at det ældste barnebarn skal ha' en Puch Maxi når han bliver 16?

Af Ib Hansen, Lundeborg