Rensning af udstødning

 
Når man kører på olieblandet benzin, kommer der, trods ny og stadig bedre olietyper, uundgåeligt koksdannelser i udstødningssystemet. Forekomsterne kan naturligvis reduceres væsentligt ved brug af god olie i korrekt blandingsforhold, tændrør i topform samt korrekt indstillet tænding og karburator. Men efter nogle år vil koksdannelserne udgøre en så stor del af lydpottens rumindhold, at motorens ydeevne vil blive negativt påvirket.

Man kan naturligvis blot udskifte systemet, men hvis man har hang til det originale, er det en dyr affære. Her er rensning en forholdsvis let og ihvertfald en økonomisk besparende løsning.

"Chrome foragtere" kan finde på at kaste lydpotten på et brændende bål og gløde den godt igennem, samt vinke farvel til lydpottens finish. Samme blå gul røde resultat får man ved at brænde koksdannelserne af indefra ved brug af blæselampe og trykluft. Selvom det indre bliver renere ved denne fremgangsmåde, bliver det ydre lige så maltrakteret. Det kan ikke anbefales at dyrke denne sport i villakvarter eller lignende steder, da røg og lugtgener er helt overdådige. De danske miljømyndigheder er sikkert heller ikke vildt begejstrede for denne rengøringsmetode.

Tilbage er den gode gamle mekaniske metode, der er ret så effektiv. Et stykke kraftig ståltråd i passende længde, bøjes let i den ene ende og den anden ende monteres i boremaskinen. Ind med tråden, fuld gas på boremaskinen, mens man fører tråden frem og tilbage i potten.
 
Der er selvfølgelig andre måder at rense udstødninger på, end beskrevet her, men denne er effektiv og billig og forholdsvis hurtig.
 
Har i andre tips og triks, der kan være til glæde for andre knallertkører, er i velkommen til at smide en mil afsted til os.

God arbejdslyst
Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv