PuchKlub.dk modtog den 10. august 2006 en e-mail fra en 'rigtig' PUCH knallert tekniker!

 

Mail'en var fra A. K. Jensen, Sjælland. Det viste sig, at det vedhæftede Word-dokument var et brev fra Allan, der kunne fortælle os mange spændende ting om PUCH knallerter.

 

A. K. Jensen var i perioden 1974 til 1978 ansat som tekniker i Serviceafdelingen hos den danske PUCH knallert importør O.E. Andersen

 
Her ses Allan sammen med den VZ50'er, som vi var på vej med til Tommy, der også bor på Sjælland.
 
Allan blev meget - glædeligt overrasket, da han i den lokale avis så en artikel om PuchKlub.dk! 
Hermed en stor tak til A. K. Jensen, fordi han tog sig tid til at skrive til os efter, at have læst artiklen i den lokale avis.    (Se evt. artiklen her)
 

Allans brev til PuchKlub.dk har vi med tilladelse lagt ud her...

  
10. august 2006

Til PuchKlub.dk

Ved et tilfælde så jeg i et indlæg i Ringsted Lokalavis, at I har oprettet en nostalgisk PUCH knallert klub.
 

Det er rart, at de gode gamle PUCH knallerter får en renæssance, blandt alle de nye scooterlignende monstre ser man kun en enkelt gang en gammel PUCH Maxi, med med en mælkekasse bagpå, det er trist.

 
Som Tekniker var jeg i perioden 1-12-1974 til 30-3-1978 ansat i Serviceafdelingen hos O.E. Andersen (med salgsfirmaet O.E. Motor) på Sdr. Ringvej i Glostrup, hvor jeg bl.a. redigerede reservedelskataloger og havde flere specialopgaver og gøremål på værkstedet.
 
Det var jo i den periode, hvor PUCH sad på ca. 70% af knallertmarkedet i Danmark, og Maxi'en konkurrerede med Velo Solex'en, der var meget billig, vistnok 800,- kr., hvor Maxi én lå omkring 1100,- kr.
 
I november 1975 købte jeg den først importerede PUCH MS Super med fartvindskølet cyl. (M9-motor) efter at den havde været til standard typegodkendelse hos Bilinspektionen. Jeg måtte dog først køre hjem på den 1 dec. til fyraften, efter at modellen var lanceret hos forhandlerne samme dag.
 
Med en del af det, desværre nu forbudte, Tuningssæt og et Maxi forreste kædehjul, trækker den speedometernålen noget over 60 km/t, hvilket overrasker mange.
 
Mine børn, børnebørn og jeg har gennem årene kørt mange km. på dyret, som jeg har endnu, desværre dog i noget miserabel stand.
 
Held og lykke med Jeres klub, forhåbentlig bliver mange gamle PUCH'er renoveret, så vi igen kan se nogle rigtige knallerter på vejene.
 
Mange hilsener
A. K. Jensen
Sjælland
 
Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv