Filmen "mig & Che" udgives af Den Danske Filmskole, der p.t. er i gang med casting

 

Denne side vil løbende blive opdateret med tekster og billeder fra optagelserne på

Den Danske Filmskole

 

Producer: Camilla Ramonn

Instruktør: Morten Boesdal Halvorsen

Fotograf: Laust Trier Mørk

 

Medvirkende:

Allan (15 år) - Lukas Schwarz

Che (15 år) - Andreas Jessen

Kirsten - Che's mor - Bodil Jørgensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Morten Boesdal Halvorsen (tv) sammen med Niels Teilbæk og Laust Trier Mørk (th) foran Den Danske Filmskole

 

PuchKlub.dk leverede den 6. september 2006 vores istandsatte PUCH Monza 4. gear til Den Danske Filmskole i København - og sikken en modtagelse!

 
Det var først da vi ankom med knallerten det gik op for os, hvilken betydning vore anstrengelser var værd og hvad de betyder for disse energiske unge og meget seriøse unge mennesker. Efter vores skøn, så har både filmbranchen og biografgængerne noget at glæde sig til. Det var en god oplevelse og vi er kun glade for, at kunne hjælpe!
 
LJ-Cykler.dk havde igen stillet sin bil til rådighed, så vi kunne transportere PUCH Mona'en sikkert over Storebælt.
 
Efter at have kørt rundt i hovedstadens mylder af biler, "knallerter", cykler og en hulens masse fodgængere, der heller ikke kender færdselsloven, fandt vi - trods diverse omkørsler på grund af vejarbejde, frem til de friske unge mennesker på Den Danske Filmskole.
 
Vi fik en MEGET varm modtagelse og det var først dér vi fandt vi ud af, hvor stor pris, der faktisk blev sat på vores indsats. Det var i sig selv en oplevelse af format!
 
Vi blev budt indenfor på kaffe / brød, og der blev snakket om den kommende film, hvor PUCH Monza'en næsten har hovedrollen. I hvert tilfælde har den en rolle.
 
 

"Mig og Che"

 
Afgangsfilm fra Den Danske Filmskole 2007
 
1980. Che og Allan er bedste venner. Che vokser op i et frit kollektiv, Allan vokser op i et meget borgerligt hjem. De ønsker alt det, den anden har. Che bliver mere og mere grænsesøgende efter rammer og regler og får Allan dybt involveret, da han beslutter at tage ordentlig afsked med kollektivet og hans forældre. Og det bliver mere alvorligt end Allan nogensinde havde drømt om.

 

Læs her mere om Den Danske Filmskole og filmen "Mig og Che" 

 
 
 
 
 
 
 
Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv