En historie af PUCH medlem Johnny Johansson alias "Harry"   Vi har desværre ikke modtaget billeder fra Johnny; men vi har fundet ét af en pølsevogn fra Roskilde. Måske har pølsevognen set sådan ud - hvem ved - udover selvfølgelig Johnny og 'rockerne'   Læs den spændende historie - så håber vi på, at der med tiden dukker nogle billeder af Johnny op.   Af PUCH medlem Johnny H. Johansen alias "Harry   - en fortælling fra det virkelige liv eller 10 forfrysninger...

Arkivfoto af "Café Fodkold i Roskilde" Kilde: www.slagterimuseet.dk

 

 

Allerede i skolen fandt jeg en kammarat, som jeg stadig har kontakt med.

 

Da vi gik i ottende klasse besluttede hans forældre at de ej længere ville blive boende i det villakvarter, hvor vi begge var vokset op, men rive rødderne op og flytte til Søndersted i nærheden af Uggeløse.

 

Som de raske drenge vi jo engang var, betød det jo bare at jeg fortsatte i niende, og Jesper tog på efterskole! Men hvad betyder det, når man har friheden til at besøge hinanden i weekenderne.

 

Jespers far var en rar mand (er det endnu), som gerne samlede én op hjemme hos mine forældre, når han alligevel skulle fra Glostrup og hjem i weekenderne. Andre gange kørte han Jesper til Rødovre, så alt var jo fjong.

 

Jesper var lidt af en cykelnørd, så det med knallert var ikke lige ham, så han cyklede og jeg forsøgte at følge med på min trofaste Puch. Dette sluttede en fredag i marts, hvor han kom rullende op af mine forældres havegang på en spritny Yamaha! Hold da kæft en maskine? :-) Men straks rullede vi en tur til Damhus Tivoli, hvor jeg lærte at forstå hvad 10,5 tun betyder. Det betød, kort fortalt, at han havde købt sodavand, da jeg kom anstigende efter at have holdt for alle røde lys :-( .

 

Der besluttede vi, at "vi kører til Søndersted" og overrasker mine forældre! "klart" var mit svar (noget tåbeligt). Som sagt, så gjort, så ved 19-tiden fredag aften efter de gamle kom med 13.000 "pas-nu-på'er", og klædt som til en polarekspedition, rullede vi mod Søndersted.

 

Den rute vil jeg ikke forsøge at genfortælle, med der blev ringet én, måske to gange for at sige "vi er der næsten", vi holder bare en lille pause!. Endelig klokken 01.00 var vi fremme, mørbankede i røven men fremme, og min noget gnavne far var trods alt glad for mit opkald med at alt var OK.

 

Lørdagen var et rent svir. Jeg fik sat et tandhjul på fra en Maxi, så nu var jeg gearet to tænder FEDT, nu var absolut topfart 37 km/t , hvor de lokale skiftede til 2 gear!! Nå men, de blev jo heller ikke standset et par gange om ugen (landsbytosser).

 

Nå, de var nu flinke nok, ingen smalle steder! Jeg prøvede 2 forskellige Yamaha'er, samt en gammel MZ 150ccm motorcykel, og vi tankede flere gange den dag til grusgravsrace, hvor også et par gamle WV bobler var til stede med et par lidt ældre knægte. Kort sagt; en pissegod dag på landet.

 

Søndag var noget være møg! Det var snevejr og det forår der var i luften den forgangne dag, var langt væk, og jeg indstillede mig på at køre med Jespers far til Rødovre tidligt mandag morgen, som så ofte før, vel vidende at jeg måtte undvære "dyret" og køre med bus i en uge til min læreplads.

 

Ak og ve! Kaos og tårer, Jespers far var syg - RIGTIG SYG! Hvad nu? Der var kun en ting at gøre, TA PUCH'en HJEM NU.

 

Benzin var der nok af! Der er jo kun små 89 km!? (det var der derop), men jfr. Jespers far er der "kun" 70 km hjem, og det var jo i medvind, så hvis man ellers ikke lige tonsede ind i en snedrive, så var der ingen ben i dette, bare afsted.

 

Den, som ikke har siddet oveskrævs på en behageligtøffende VZ'er, har vel egentlig ikke været på vej noget sted hen.

 

Jeg indrømmer, at det var lidt ensomt at sige farvel til Jesper, som fulgte mig op til Gl. Holbækvej, men nu var det jo nærmest bare at følge vejen, og ganske rigtigt var der medvind, så afsted med mig! Desuden boede min Onkel og Tante i Kornerup, hvis noget skulle gå galt.

 

Ensomt-kedeligt-køligere gik det, sne var ikke problemet, men den lovede medvind var nu temmelig kraftig, og min trofaste skærveknuser holdt i perioder, vildt firtaktende 45-50 km/t, men eftersom jeg mente jeg sad godt, lod jeg den hakke som den nu ville, det gik jo op af bakke halvdelen af tiden så pengene passede, og jeg sad jo lige så godt.

 

Det er en næsten hypnotisk effekt at side i det aftagende dagslys og se på snefnug, danse i det gule lys fra ens forlygte.

 

Det er godt nok utroligt, at det sæde der kan gi en brandsår på indersiden af lårende på en varm sommerdag, kan blive SÅ stift af kulde.

 

Det er også en underlig fornemmelse at ha' en mindre snedrive samlet bag ens røv. Efter 28-29 km. var det på tide med en pause inden jeg faldt helt i staver! og det gik jo meget godt, så min guldbar i lommen skulle nu fortæres, et sted med lidt læ, og forude ventede Roskilde, hvor jeg skulle finde Roskildevejen.

 

Kornerup lå bagude, og jeg var jo næsten på hjemmebane, så pausen blev afholdt ved svineforsøgsstationen. VZ'eren stod i tomgang og der blev lunet fingre- desuden også et noget akkavet forsøg på at få blæst lidt varme ned i bukserne bagpå, jeg gætter på det må ha' set pløk åndsvagt ud, siddende der og varme røv, gummlende på en guldbare.

 

Hvad der herefter skete har holdt mig langt væk fra Roskilde i flere år! Jeg fandt ind til Roskilde station uden de helt store problemer, og der er jo en pølsevogn :-) MAD. Hen til Pølsekutteren og ha' noget rigtig mad. Styrthjælmen af, handskerne indeni og op på disken - og så ellers snuse ind af den liflige dust af varmt saltvand-løg og ristede brød.

 

Hvis nu jeg ikke havde haft frosttårer i øjnene ville jeg nok have bemærket mine omgivelser. De lokale minirockere indfandt sig som fluer om en varm lort, og stod lidt og gloede på min tøffende Puch, jeg ved ikke om de aldrig havde set et sådant vidunder eller hvad der ellers skete i deres hoveder, men en ting virkede temmelig klart! Den skulle de da bare ha!(Hvem ville ikke ha en Puch).

 

SE det var jeg ikke helt enig i, hvilket jeg gav udtryk for, på et for mig "ganske jævnt dansk". Nu gik tosserne da helt op i limningen, EN KØBENHAVNER" var det eneste jeg forstod ud af sammehængen, men de virkede nu ikke glade, nærmest tværtimod. Som jeg i forbifarten opfattede det mente de at alt øst for Roskilde er "københavnere", og noget om at jeg da vist nok var fra Albertslund-og et eller andet med at de vist nok blev opfattet som "fjender".

 

Pølser eller ej, der ville jeg sku egentlig ikke være ret meget længere, og prøve at forklare dem at jeg var fra Rødovre ville nok ikke ændre på tingene.

 

Planen var så at jeg, min styrthjælm og Puch'en skulle følges ad, og det lige med det samme. Sådan gik det ikke, men så jeg og puch'en da! Især nu hvor en af dem nu sad på MIN VZ.

 

I et Ninja agtigt spring, fløj jeg som en anden tegneseriehelt over og vippede den skide Suzukidreng af min elskede, i en blandning af løb og akrobatik, op på sædet, og afsted! Så ku styrthjælm sku være styrthjælm. I de første sekunder jeg hoppede derudaf, var min eneste tanke! Godt at min forsikringspolice ikke var i foret på min jhælm som den plejer, andet tænkte jeg ikke på, indtil jeg hørte 5-6 knallerter blive startet, og næppe for at aflever min hjælm og ønske mig god tur hjem.

De næste par linjer handler om vejgreb-busser-kinetisk energi og om held.

 

Tilsyneladende handlede drengene fra roskilde tundele samme sted som demi Tølløse og omegn, omdrejningerne på de indhentede knallerter var ikke til at tage fejl af, de fanger mig sku nok inden jeg kommer til Rødovre tænkte jeg (måske).

 

Sandt at sige var jeg ikke helt stolt ved situationen, og for at gøre ondt værre, svingede der lige en bus ud foran mig, op på alt hvad der nu var af bremser, som da vis overraskede ham der nu lå tættest på! Og i sin store visdom svingede udenom og dermed beviste at man trods stor fart ikke kan skubbe en bybus sidelæns :-). I føret og af rent held var jeg nærmest snurret hele vejen omkring, og stod sådan nærmest med siden til resten af flokken, som fik bremset op i tide. De gloede på mig, jeg på chauføren af bussen der kom ud for at se hvad der havde ridset hans bus.

 

Da mente jeg at nå nu jeg havde vinden i ryggen så måtte jeg bare se at komme afsted igen, så ku jeg måske finde en anden bus og ryste en mere af (løgn).

 

Næh jeg stak bare af igen, og denne gang var der ingen der fulgte mig, men at vende om og se om min hjælm var i pølsevognen stod heller ikke på min ønskeliste.

 

Kold, du godeste hvor var det koldt. Sneen jeg havde smeltet af frøs nu til is over mine balder, så et stykke uden for Roskilde blev mit halstørklæde viklet op om mit hovede for at ikke fryse ørene helt af. Den sne jeg havde nydt at se på i lygtens lys i starten af turen, var ny ganske iriterende og ikke en skid smuk.

 

Fingrende var heller ikke helt tilfredse med at være uden handsker, så her er det at en gammel blæsekølet cylinder virkelig er en redning (det vil jeg holde på til min dødsdag). Skiftevis sidde med venstre hånd i lommen, nogle gange styre med den, og samtidig varme højre hånd på den skøne varme luft der strømmer ud fra cylinderens kølekappe, det er sageligt. Og har man ikke lært at lytte til motoren og skifte gear uden brug af kopling SÅ LÆRER MAN DET

på sådan en tur.

 

Da jeg kørte genem Albertslund så jeg ikke nogen der lignede uvenner til dem i Roskilde, godt det samme, jeg frøs.

 

Snart var jeg forbi Røde vejrmølle, og dermed næsten hjemme, kors for en tur. Denne histoie, og hvordan jeg mistede min gule AGV hjælm har jeg aldrig fortalt til nogen førend nu, men det skete i 1979 så hva' faen, måske et medlem af klubben kender ham, der røg på røven i nærkontakt med en bybus.

 

Han må så, lige som jeg være en gammel tosse nu, og fred med det.

 

Dette var min beretning om en tur fra Søndersted og hjem i 1979

 

Johnny H. Johansson

"Harry"

 

Som lovet har jeg været på jagt i mine forældres gemmer(skunkrum Adwrr) og der er det lykkedes mig at finde nogle billeder af min føreste knallert som jeg fik i konfirmationsgave (der er en historie på vej om den).

 

Billederne er fra lige før den døde! Og det er undertegnede der en tidlig morgen står og gør et noget slapt hornør :-)

 

Og så er der et af min (en af dem) trofaste ganger der overtog efter maxien, som det nok ses var den ikke en der forsvandt i mængden.

 

Af den ved jeg der er en hel billedserie fra en cross eftermiddag på vestvolden i Rødovre.