Endelig fik jeg en god PUCH Maxi

- men, der var én skjult fejl:

En stor revne ved benzinhanen!

Det var der dog råd for, mente Kaj fra Trekantens Fritidsværksted i Pjedsted ved Fredericia!

 
Jeg afleverede min ny-erhvervede PUCH Maxi K til Kaj i efteråret 2007. Han mente han kunne skylle tanken, rense bruddet / tærringen og svejse i stellet uden at ødelægge lakken for meget - og han fik ret, hvilket jeg er MEGET taknemmelig for!
 
Flere måneder efter ringede han og sagde, at jeg kunne hente min knallert. Det var lørdag den 23. februar i år og jeg kørte hele vejen hjem på den - men regnslaget måtte frem!

Foto: Laila K. Pedersen

 

Turen gik i og for sig godt; men det var virkelig koldt, blæsende og RIGTIG regnvejr. Jeg gjorde holdt på halvvejen, ringede til min kone Laila og spurgte, om hun ville komme og tage et par billeder af mig i det lille bus-skur, som det fremgår af billedet. Billedet skulle bruges til denne artikel.
 
 

Kaj, Børge og Børge på Pjedsted Fritidsværksted, hvor jeg i 2007 modtog min førstepræmie for min FLOTTE PUCH VZ50, som Niels har restaureret for mig!

 
Jeg kender Kaj fra min tid som buschauffør i Fredericia, hvor jeg arbejdede sammen med Kaj, der var mekaniker på bus-værkstedet. Dengang hed det Fredericia Bybusser.
 
Det er mange år siden, at jeg kørte bus og dermed sidst havde set Kaj. I 2007 var jeg imidlertid med på Lillebæltturen, som Børge & Børge hvert år arrangerer - en fantastisk godt arrangeret tur, som jeg kan anbefale alle at deltage i! Du kan stadigvæk nå at tilmelde dig til turen i 2008! 
 
 
På turen i 2007 gjorde vi holdt i Pjedsted, hvor Kaj har åbnet et Fritidsværksted, hvor man kan komme med sin knallert, motorcykel, bil eller båd og selv stå og reparere tingene. På værkstedet er der både lys, varme, lifte, svejseudstyr, dæk-montage osv. osv. - et RIGTIG flot og godt udstyret værksted - og Kaj står altid parat til at hjælpe, hvis man 'kører fast' med et eller andet problem. Der gives rabat på timeprisen til medlemmer i PuchKlub.dk!
 
Nå, da vi i 2007 sammen med 'Børgerne' var på besøg, fik vi en vand/øl mv. - og deltagernes knallerter blev vurderet af 'eksperter' - det var dér, at jeg vandt førstepræmien i 2007. Se eventuelt hele artiklen her... eller se min PUCH VZ50 her...
 
Jeg må dog sige, at selvom jeg kører på en 'perfekt' PUCH VZ50 fra 1969, der er TOTAL istandsat, så var der MANGE andre knallerter, der var UTROLIG FLOTTE og PRÆCIS ligeså flotte. Det gør GODT at se, at man ikke er den eneste, der er 'fanatiker', når det gælder Nostalgi på 2 hjul.
 
TAK til Kaj - der har gjort det muligt for mig, at få gang i min PUCH MAXI K, der skal shines godt og grundigt op; men ikke restaureres - det er den for god til!
 
 
 
Relaterede links og andre oplysninger:
 
Foto
Tak til min kone Laila, der tog sig tid til, at komme og fotografere en kold 'skid' med en PUCH MAXI, der næsten er ligeså gammel som manden selv!
 
Pjedsted Fritidsværksted
Du kan kontakte Kaj på telefon nummer: 75 95 46 60, hvis du vil høre mere om værkstedet og eventuelle rabatter til medlemmer i PuchKlub.dk
 
Fælles køreture
Se på vores opslagstavle, hvornår 'Børgernes' Lillebælttur render af stablen i 2008 og, hvordan du tilmelder dig!
 
 
 
Login Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv